Skydrift

Noget af det bedste ved arkaderæs har altid været, hvor lette de er at komme i gang med. Læringskurven er mere eller mindre flatlinet i denne genre, for der skal ikke mere end et halvt ræs til før man føler sig som en nyudklækket mester.

Skydrift byder på samme følelse, og på trods af, at jeg vælger at sige ja tak til en kort træningsdel, så føler jeg mig allerede på hjemmebane efter at have navigeret i hovedmenuen.

Scenen er lagt i en bjergkæde med udsigt over det åbne hav, med rigtig mange passager mellem og i gennem klipper. Målet er at slå konkurrenterne og nå først over målstregen. Til dette formål er der spredt en håndfuld våben ud over banen i bedste Mario Kart-stil. Det velkendte arsenal er at finde i Skydrift, og du er højst sandsynligt allerede bekendt med de eksotiske varmesøgende missiler, miner og skjolde, der blandt andet er med. De er alle set før, så de kræver mere eller mindre ingen tilvænning at bruge.

Den største udfordring skal dog findes i banernes udformning. Der skal flyves gennem byggekonstruktioner, tynde bjergpassager, en kæmpe vanddam og isbjerge. Det bliver hurtigt en kamp om at finde den sikreste vej gennem de mange dødsfælder. Det er mildest talt frustrerende, men på den gode måde, da det giver et godt incitament for at spille dem igennem et hav af gange.

Styringen sidder lige i skabet, og det føles hele tiden som om man har fuld kontrol over flyverne. Ved hjælp af højre analog kan flyet tippes og drejes 90 grader, for at slippe igennem de værste sving, samtidig med at det kan kombineres med power boosts, der gendannes jo vildere du flyver. Er man så uheldig at dø - og det kommer til at ske mange gange - så er det ikke meget værre end at blive ramt af et skjold i Mario Kart, da man bringes til live igen efter et lille sekund. Den værste form for straf er, at man mister en smule fart i skredet, men man er hurtigt i gang igen. Det gør at selv de mindre hårdføre spillere kan følge med de store drenge, hvilket er fantastisk.

Spillets kampagnedel indeholder en god portion udfordringer, spredt udover seks forskellige baner og deres spejlvendte udgaver, og byder på tre spiltyper, der blandt andet tæller et helt normalt ræs.

Udover det er der Survival, hvor sidstepladsen elimineres ved hvert interval, indtil der kun er én spiller tilbage. Sidste spiltype kaldes Speed Race, hvor alle våben erstattes med små fartringe.

Før eller siden ender du i multiplayerdelen, og det er heldigvis også her spillet er sjovest. Det er nemlig skræddersyet til multiplayer, for det er her man for alvor får lov at afprøve sine nyvundne flyveevner og hurtigste ruter. Gameplayet er så glatbarberet, at det for det meste altid kun er et pat sekunder, der adskiller første- og sidstepladsen.

Det store kritikpunkt skal findes i, at Skydrift ikke tør tage nogen chancer. Tre spiltyper, seks baner og seks våben går hurtigt hen og viser sig at være for lidt. Før eller siden har man set det hele, sprunget det hele og fløjet ind i alt og alle.

Som et kortvarigt bekendtskab er Skydrift en eksplosiv affære, men man skal beklageligvis være beredt på at sukke efter mere indhold efter blot et par uger.