Selvom der i princippet er PvP multiplayer i Skull and Bones, så er det ikke rigtig i fokus, og udvikler Ubisoft har fra starten af lovet en mere dedikeret PvP-suite, så spillere mere forsætligt kan sætte sig for at dyste mod hinanden.
Det var i første omgang meningen at denne suite skulle ankomme som en del af spillets tredje sæson, men det er ikke længere tilfældet. Via et indlæg på X afslører udviklerne nemlig, at de har måtte skubbe PvP til et endnu ukendt tidspunkt, og fokusere på at rette andre kerneaspekter af oplevelsen.
"We have been thoroughly testing the PvP game mode internally and with our Insiders. We've received great feedback and have identified more opportunities to improve further. Because the quality of the experience is paramount to us, we've made the decision to postpone the release of the 5v5 PvP mode."
PvP ankommer dog fortsat, og det lader ikke til at der går meget længere.