Dansk
Gamereactor
nyheder
Star Wars Jedi: Survivor

Skaberen af Star Wars Jedi: Survivor og God of War III forlader EA og Respawn

Dermed når Stig Asmussen ikke at færdiggøre sin Jedi-trilogi.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Før Star Wars Jedi: Fallen Order udkom, var Stig Asmussen mest kendt som creative director på det tredje God of War-spil, så det kan roligt konstateres, at han har leveret tre fremragende spil, efter Star Wars Jedi: Survivors udgivelse tidligere i år. Det lod til, at det kunne have blevet fire fremragende spil, i og med at han ved flere lejligheder har udtrykt et håb om at lave en Star Wars-trilogi. Men det kommer altså ikke til at ske.

Jason Schreiers pålidelige kilder har afsløret, at Stig Asmussen har forladt Respawn Entertainment og Electronic Arts. Det lyder dog, som om de har afsluttet deres samarbejde på god fod, eftersom EA's talsmand udtaler, at Asmussen ønsker at "forfølge andre eventyr".

Måske trængte han bare til et velfortjent hvil efter næsten et årtis intenst arbejde, men det er lidt interessant, at det sker få måneder efter, at han gentog sin drøm om at skabe en Star Wars-trilogi. Formentlig er arbejdet på et tredje Jedi-spil allerede så småt begyndt. Vi må se, om Asmussen giver os mere klarhed i en afskedsmeddelelse eller lignende. Tilbage er kun at sige: May the Force be with you, Stig.

Star Wars Jedi: Survivor

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold