Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Sine Mora

Sine Mora

Digital Reality og Grasshopper Manufacture har indset, at shoot 'em up-genren skal gøres mere tilgængelig, hvis den skal fange en ny æra af spillere.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Men hvordan udvider man genrens tiltrækningskraft uden at ofre de kendetegn - tung brug af komplekse flyvemønstre og kugleregn - der både gør den unik og så svimlende tilfredsstillende?

Efter at have suset gennem himlen i ugen op til spillets udgivelse, sætter vi stor pris på de to firmaers evne til at bevare begge filosofier.

Sine MoraSine Mora

Men først skal vi kigge på udsigten.

Dette er en annonce:

Fra et rent teknisk synspunkt ser spillet skønt ud. Her er kaskader af farver og mindre detaljer som brugte patronhylstre, der falder fra dit skib, og de skiftende lys og skygger, når du bevæger dig fra åbne områder til grotter, er fantastiske.

Fra menuernes elegance og simplicitet til bossernes komplekse overdrivelse, er her en flot kunstnerisk balance, på trods af mange radikalt forskellige elementer.

Men bedst af det hele er, når disse visuelle ideer leger sammen med spilmekanikkerne. Det sker i korridorer fyldt med fælder, når omgivelserne skifter, eller i de forskellige dele, der udgør en boss, og tvinger dig til at skifte strategi. I en af banerne suser du gennem skyerne det ene øjeblik og dykker ned under havet i det næste, mens dit skib omdannes til et undervandsfartøj, og fjenderne ændrer sig, så de passer til det nye miljø.

Og så kommer vi til mekanikkerne.

Dette er en annonce:

Hver nedskudte fjende tilføjer dyrebare sekunder til at komme videre, så udover at undvige er det nogle gange essentielt at skyde sig til hæder og dræbe fjender. De efterlader desuden farverige collectibles, der føjer til spilsystemet.

Nogle af disse giver ekstra sekunder, nogle giver bonuspoint (ud over den combo multiplier, du allerede har), andre aktiverer et skjold... Og nogle af dem forbedrer dit arsenal nifoldigt.

Tid er vigtigt af to årsager. For det første kæmper du mod et nedtællende ur, og for det andet kan du med et tryk på RT aktivere en bullet time-effekt, så du lettere kan undgå regnen af kugler. Sammen med skydeknappen og manøvrering er det den eneste styring, du skal bekymre dig om, men disse simple mekanikker gør, at du konstant skal tænke længere frem end bare det næste skud.

Sine Mora

Endelig kan dem, der frygter genrens sædvanligt høje sværhedsgrad, ånde lettet op. Forskellen mellen de forskellige indstillinger er nydeligt afbalanceret, så man hele tiden får det indtryk, at alt kan lade sig gøre med bare en lidt større indsats. Derudover bliver man konstant vurderet af et dynamisk kategorisystem, der måler ens præstationer gennem banen.

Er man ekspert, vil man selvfølgelig gå efter hele tiden at ligge i den øverste kategori, så man kan få den rigtige slutning, og demonstrere sine evner i Arcade Mode, Score Attack og Boss Rush.

Sine Mora

Ved første øjekast ligner det en hæderlig med generisk shooter. Men Sine Mora har fundet nøglen til at være sjov og udfordrende for alle. Det får måske ikke samme plads i historien som for eksempel Radiant Silvergun, men er en flot tilføjelse til din Arcade-samling, og vil behage mange typer af spillere.

Det er en helt særlig shooter, og en der har draget stor nytte af sine skaberes kulturelle blanding. Det taler ungarsk men udfordrer dig på japansk. Så saftigt som goulash, og stilistisk så krydret som paprika og katsu-don. Prøv det. Nu.

Sine Mora
HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
God udfordring til alle, fremragende præsentation, god blanding af nyt og gammelt
-
Skriger efter en co-op-funktion
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Sine MoraScore

Sine Mora

ANMELDELSE. Skrevet af David Caballero - GR ES

Digital Reality og Grasshopper Manufacture har indset, at shoot 'em up-genren skal gøres mere tilgængelig, hvis den skal fange en ny æra af spillere.



Indlæser mere indhold