Gamereactor Spanien fik muligheden for at tale med Gamelab 2015 prismodtageren Shinji Mikami under sidste uges arrangement i Barcelona. "Faderen af survival-horror" havde nogle ganske interessante idéer til koncepter at dele med os angående gysergenrens status og nye muligheder.
Da vi spurgte ind til, hvilke ting han ønskede at prøve sig frem med i fremtiden, og om idéer der måske var lagt på hylden, indtil udviklingen af sidste års The Evil Within var overstået, nævnte Resident Evil-skaberen sine klare intentioner om i fremtiden at introducere tilfældige skrækelementer i gameplayet. Her er hans fulde svar:
"One of the things that I wanted to do with The Evil Within is sort of the randomness of fear that comes while you're playing the game. This is not that much... In cinema as well you know what's going to happen. Maybe something's gonna happen, and it does happen, but with videogames I wanted to do something different, with more random enemy encounters or more random... you don't know what's going to come, where and when. And I wanted to do that with The Evil Within, but I haven't achieved the goal that I want to. It's [an idea] in development."
Det ville så sandeligt føre til langt flere chok, hvis denne slags system blev introduceret i enten The Evil Within 2 eller et helt tredje survival-horror spil fra Tango Gameworks. Alien: Isolation var et af de mest intense survival-horror spil, der udkom sidste år, netop fordi der var et stort element af tilfældighed.
Det fulde videointerview, hvor vi får talt om adskillige nye og gamle spilkoncepter, både indenfor og udenfor survival-horror genren, vil være klar til jer ganske snart, så hold øje med vores forside.