Mange har håbet længe på at læse denne nyhed. Det blev rygtet helt tilbage i 2012, men nu er det rent faktisk en realitet; Shenmue og Shenmue 2 er på vej til moderne konsoller og PC.
SEGA har bekræftet, at remasteren - der går under navnet Shenmue I & II - vil udkomme på PC, Xbox One og Playstation 4 senere i år. De offentliggjorde nyheden med en ny trailer, som du kan se herunder. Det vil være muligt at skifte mellem japansk og engelsk sprog, og skifte mellem klassisk og moderne styring.
Pakken vil koste $29.99 (omkring 180 kr.).