Shazam! Fury of the Gods

Der er ingen tvivl om, at DC Extended Universe har haft sine problemer og havde brug for en fast hånd til at styre det i fremtiden. Men samtidig kan de fleste fans af genren blive enige om, at DC har givet os nogle gode superheltefilm i løbet af det seneste årti, og et af højdepunkterne, er uden tvivl Shazam. Filmen med Zachary Levis kvikke, umodne hovedperson i spidsen viste, at DCEU kan levere humor, fortælling, karisma og charme, og mens den første film var et hit blandt fans og kritikere, synes denne efterfølger at flyve en smule under radaren. Og det er faktisk ærgerligt, for der er tale om en underholdende film, om end den ikke lever helt op til originalen.

Lad det være sagt med det samme, at plottet er mindre sammenhængende og helstøbt end i originalen. Der sker ofte for meget på én gang, og knap har en scene fået lov til at udvikle sig, før der sker noget nyt skørt eller mærkeligt. Alligevel underholder Shazam! Fury of the Gods' historie og har et godt tempo. Som sådan mangler der ikke noget, og det bliver heller ikke for langtrukkent. Jeg kunne dog godt ønske mig, at der var færre monologer om "venskabets ubrydelige styrke" og den slags - det har vi hørt ført, og det passer ikke rigtigt til filmens tone.

Højdepunktet er endnu engang Levi i hovedrollen, da han leverer en god præstation, der udmærker sig ved sin komiske timing og levering. Jeg er ikke sikker på, hvor stort et kompliment det er at give en 42-årig mand, men han spiller virkelig en vidunderlig 17-årig. Der er en del skuespillere i det nuværende DCEU, som jeg gerne ser fortsætte under den nye ledelse, og Levi er uden tvivl et af dem, da han virkelig passer til og legemliggør denne rolle.

Og apropos præstationer, så spiller Helen Mirren en vidunderlig rolle i denne film. Selvfølgelig lader hendes actionscener en smule tilbage at ønske, men ellers spiller hun en karakter, der kræver opmærksomhed, når hun er på skærmen. Apropos action, så halter Shazam! Fury of the Gods gevaldigt her. Enhver form for action drejer sig som regel om en eller anden form for luftjagt i høj fart, og da disse byder på overdreven brug af middelmådig CGI, virker de aldrig særligt spændende eller imponerende.

Mens jeg godt kunne lide Mirrens rolle som Hespera, var jeg mindre imponeret over Lucy Lius Kalypso. Karakteren virker en smule mangelfuld fra et narrativt perspektiv og mangler udvikling og baggrundshistorie. Hun mangler en del for at virke som en overbevisende skurk. I virkeligheden indtages skurkerollen i denne film nok snarere af den opsplittende dynamik internt i Shazams "familie," hvis medlemmer er ved at blive voksne og søger at finde deres egne individuelle pladser i verden.

Shazam! Fury of the Gods kan bedst beskrives som en gennemgående underholdende film, der giver mig håb om, at karakteren vil have en fremtid. Det er ikke helt en film, der lever op til eller overgår originalen, men i betragtning af tilstanden for en masse andre tidligere DC-film, og det faktum at Marvel befinder sig i en dårlig stime lige nu, viser denne Shazam-efterfølger - uden helt at brilliere - at der stadig er en fremtid for superheltekomedier.