Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Shark FlexBreeze HydroGo

Shark leverer endnu en gang et knivskarpt produkt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

I weekenden havde vi det som DR kalder for "den første sommerdag" idet der blev målt over 25 grader i Vestjylland. Men dette er nok bare begyndelsen, og vi har efter al sandsynlighed meget varme sommerdage i vente over de næste to måneder. Så hvad gør man når varmen går fra at være afslappende til at være omklamrende?

HQ

Af netop den grund har vi tidligere anmeldt ventilatorer, og Sharks nye FlexBreeze HydroGo er en særdeles interessant en af slagsen. Denne lille fætter vejer nemlig bare 2.2 kilo, og er så lille at den stort set kan pakkes ned i en rygsæk - alligevel er løftet om "70 feet of airflow" nok til for alvor at køle et soveværelse, eller hvor end du nu skulle være.

Shark FlexBreeze HydroGo

HydroGo er ment som en transportabel gadget, ingen tvivl om det. Der er et håndtag i toppen, og de ret små fødder uden umiddelbar mulighed for at kunne trække en lille teleskopstang ud eller lignende, at du placerer den i et telt, eksempelvis, på en vandretur, eller på bordet mens I spiser sammen på skovturen. Det gør den lidt mere specialiseret end den gængse ventilator du køber for 100 kroner nede i Netto i total desperation, men den kan også meget, meget mere.

Først og fremmest er den, som sagt, transportabel, og derfor har den batteri til mellem 9 og 11 timer, og tilbyder samtidig fem distinkte viftehastigheder. Det er desuden rigeligt, men vi har endnu ikke nævnt det der gør den "Hydro". Ja, i den her relativt lille ramme er der faktisk plads til en såkaldt "Misting Tank", som betyder at du kan fylde denne med vand, som så skaber en langt mere fugtig brise, der leverer en markant køligere ventilation. Shark selv siger "op til fem grader", men stol på os når vi siger at det er markant.

Dette er en annonce:

Effekten er svær at kimse af, og selvom at prisen er lidt højere, cirka 1000 kroner, så er det altså noget helt andet end budgetmodellerne, og den i sandhed transportable størrelse og vægt gør det langt mere sandsynligt at du faktisk bruger den.

Shark FlexBreeze HydroGo

Den eneste anke er fortsat at selvom luftstrømmen kan vinkles ved at bøje den frem eller tilbage, så havde det været fordelagtigt med en måde at justere placeringen i højden. Skal du bruge den om natten, så skal den op på et natbord - du skal altid selv sørge for elevationen for at sikre at du får det hele ud af den kølige lufstrøm, og bare en lille indbygget teleskopstang havde eksempelvis gjort underværker, eller måske en måde at folde benene ud.

Derfor er Shark stadig ret ferme til den slags her, og HydroGo er ret let at anbefale til dem der shopper efter lidt mere alsidig ventilation i sommervarmen

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold