Shadow of the Tomb Raider kommer langsomt fra start på salgslisterne
Shadow of the Tomb Raider er afslutningen på Lara Crofts nye trilogi, men selvom spillet har nydt godt af stor mediebevågenhed, så står det i skyggen af Spider-Man, der har befundet sig på toppen af salgslisterne, og står til at blive et af årets bedst sælgende spil. Dette har åbenbart kunne mærkes på salgstallene i England.
Ifølge GamesIndustry er Shadow of the Tomb Raider fløjet ind på en andenplads, efter Spider-Man. Selvom salget var 25% højere end for Rise of the Tomb Raider, så udkom det foregående spil kun på Xbox One.
Sammenlignet med 2013's Tomb Raider er det fysiske salg 70% lavere, men noget af dette kan naturligvis skyldes at salget er rykket over i det digitale. 63% af salget er foregår på PlayStation 4, hvor Xbox One står for 37%. PC-salget er naturligvis ukendt, da det altsammen foregår digitalt.
Du kan se listen herunder.
1. Spider-Man
2. Shadow of the Tomb Raider
3. NBA 2K19
4. Crash Bandicoot: Nsane Trilogy
5. Mario Kart 8 Deluxe
6. Grand Theft Auto V
7. F1 2019
8. The Elder Scrolls Online
9. Lego The Incredibles
10. Super Mario Odyssey







