
For fem år siden, blev vi introduceret til en ny Lara Croft. Hun havde kigget misundeligt på Nathan Drakes eventyr, og tænkte: "det kan jeg da også gøre". Spillet så godt ud og det bragte Lara i farlige situationer, der skulle hjælpe til at finde hendes kærlighed til - nå ja - at blive en tomb raider. Personligt var jeg nok gået på tidlig pension, hvis jeg havde oplevet det, hun oplevede, men sådan er vi jo så forskellige. I fortsættelsen Rise of the Tomb Raider, gik Lara længere væk fra Nathan; nu handlede det ikke længere om at efterligne - det havde hun allerede bevist, at hun kunne. Nu handlede det om at finde sin egen identitet, og med større områder, bedre gåder og bedre sidekaraterer formåede hun at gøre det. Nu er vi kommet til afslutningen; det sidste spil i trilogien der blev påbegyndt i 2013. Lara er tilbage, og nu skal hun se konsekvenserne af sine handlinger i øjnene.
Jeg prøvede en demo af spillet. Den foregik i Mexico ved siden af vores gamle ven Jonah. Jeg er på jagt efter en skat, men for at finde den, må jeg første holde øje med en anden arkæolog som har sin egen forbindelse til selvsamme skat. Da han begynder at bevæge sig, sætter jwg efter ham - dog ikke i en larmende biljagt gennem gaderne. Snarere skubber jeg langsomt folk til siden, mens jeg holder øje med ham i mylderet af mennesker. Da han går ind bag to muskuløse vagter, vælger jeg at stoppe med at gå i hans fodspor, og tager i stedet til tagene. Nu er jeg klar til at kæmpe.
Et kort kig på Laras tøj minder mig om Lara Croft Anniversary. Hun ligner en person, der er forberedt til kamp, snarere end en arkæolog der faldt over en kamp ved et tilfælde. Efter så mange år i branchen, er hun bare klar over, at det vil ende i kamp på den ene eller den anden måde. Den kampklare attitude minder mig også om tidligere spil - dengang Lara var en etableret Tomb Raider, og ikke som i de to tidligere titler, stadig en person, der var i gang med at finde sin identitet. Den can do-attitude hjælper hende til at få fat i nøglen (der viser sig at være en daggert). Nu skal hun bare finde nøglehullet.
Den næste sektion, vil jeg ikke spolere her. Hvad jeg vil sige er, at Laras handlinger har konsekvenser. Ikke blot for hende, men for folkene omkring hende. Det er et fokus for udviklerne, der i præsentationen før demoen, lagde vægt på diverse konsekvenser af hendes handlinger i løbet af spillet. Vi er vant til at gå ind i en lejr og dræbe alt med en puls, men nu kan sådan en handling have større konsekvenser i det længere løb. Hvilke ved jeg ikke endnu, men det virker som en lovende tilføjelse, til at fortsætte Laras historie.
Det betyder dog ikke, at Lara holder op med at dræbe. Omvendt virker hun som en endnu større morder end tidligere. Pigen der jamrede, da hun dræbte sin første person tilbage i 2013 er langt væk. Selv traileren indikerer tydeligt, at der vil blive dræbt først, og spurgt spørgsmål til ligene senere. Selv i vores tutorial, bliver vi mindet om, hvor brutale diverse stealth takedown kan være. I traileren ser vi hendes effektivitet i at dræbe i junglen, og det bliver overført naturligt til spillet. Nu bruger man virkelig miljøet til sin fordel. Nogle tætte grene var et perfekt dække for mig, da jeg placerede mig op af muren, og ventede til den intetanende vagt gik forbi. Farvel til ham - det er ikke sikkert dine kammerater kommer til at finde dit lig desværre. Både fordi du er godt gemt i bladende, og fordi de også ligger døde om lidt.
Laras Survival Instinct er også blevet opgraderet. Til de af jer, der ikke kan huske hvad det er, så tænk på Detective Mode i Batman. Med et tryk på den rette knap, vil ting du kan interagere med i verdenen lyse op omkring dig. Ikke nok med det, så vil fjender - der har bevæget sig for langt væk fra deres kammerater - lyse gult, og kan derfor dræbes uden at alarmen bliver tændt. Personligt håber jeg, at den mulighed bliver fjernet i de højere sværhedsgrader. Godt nok følte jeg mig som en predator i junglen, men en del af mig følte også, at spillet gav mig alle svarene. Nu skulle jeg bare udfylde dem ordenligt.
Ud over konsekvenser, har udviklerne også sat fokus på vandet. Nærmere bestemt, alt det der gemmer sig under overfladen. Der var flere gange, hvor jeg blev ledt ned i dybet for at finde en skat, og det er et forfriskende nyt niveau til Laras eventyr. Vandets dyb kan også være skræmmende. Man kan føle sig sårbar i mørket, da man ikke kan se potentielle fjender, og vandet hæmmer ens bevægelser fra at reagere hurtigt. Der er et skræmmende niveau til spillet. Et niveau som de også tidligere også har været gode til at formidle - især gennem Laras brutale dødsfald - og især én undervands-sektion formidlede denne følelse godt. Lad mig bare sige at der var vand, der var meget lidt plads, og der var faldende sten. Så kan du tænke dig til resten.
Det er dog en frygt, der går begge veje. Lara er ikke længere offeret der skal undslippe øen. Lara er en kriger, der skaber frygt i sine modstandere. Når arkæologen - fra begyndelsen - taler om mig til sine vagter, gemmer der sig en frygt i stemmen. Han vil have af vide, hvis nogle får øje på mig med det samme, for jeg er en trussel. Lara har på den måde fået Batman-status, og fjenderne gør klogt i, at være bange for skyggerne.
Selvfølgelig vil der også være grave der skal plyndres. Det er trods alt i navnet. Og denne gang - for at lægge ekstra tryk på frygten - vil du ofte skulle bevæge dig nedad. Ned i mørket, ned i undergrunden og ned i dybet. For vi frygter det ukendte, og hvem ved hvad der gemmer sig i mørket? Der vil selvfølgelig stadig være gåder der skal regnes ud - noget som Rise of the Tomb Raider brugte formidabelt - og jeg håber, at Eidos Montreal kan fortsætte i samme niveau.
Jeg havde ikke lyst til at give slip på kontrolleren, da demoen sluttede. Altid et godt tegn. Mekanisk ligner Lara sig selv for det meste af tiden, men det er måden hvorpå Shadow adskiller sig, der gav mig lyst til at spille videre. Den mørkere tone, konsekvenserne og frygten gav mig lyst til at gå dybere ned i mørket. Dette kan blive en værdig afslutning til Laras eventyr, der ikke ser ud til at gå en lys fremtid i møde. Men det ville også være så kedelig en fremtid.