Vi anmelder hele første sæson af Star Wars: The Bad Batch

Skaber Dave Filoni har, forståeligt nok, samlet sig lidt af et loyalt følge blandt Star Wars-fans gennem årene. Hvorimod de store spillefilm, tv-serier og alt derimellem har været mildest talt fluktuerende hvad kvaliteten angår, og nogle ville måske sågar sige direkte skuffende, så har Star Wars: Clone Wars og efterfølgende Star Wars: Rebels leveret det mest konsekvente og vedholdende niveau.

Men som jeg slog fast i mit førstehåndsindtryk af det første afsnit af Star Wars: The Bad Batch, som er i spillefilmslængde, så er det umuligt nu at undslippe følelsen af, at det som Filoni og hans hold mest af alt gør her, er at træde vande.

Nu er hele første sæson af The Bad Batch ude på Disney+, og det er tid til at reflektere lidt over rejsen hertil for vores tidligere-klon-tropper-nu-lejesoldater, og finde ud af om de i sidste ende formåede at konstruere deres egen narrative hylde i det bredere Star Wars-univers.

Og desværre kan det spørgsmål besvares med relativ lethed, så lad os få det af vejen; "nej, Star Wars: The Bad Batch har ikke formået at skabe noget som helst. Faktisk ville det være decideret svært at påstå at serien bevæger sig overhovedet, eller bryder ny grund. Egentlig sker der overraskende lidt med vores karakterer i løbet af den første sæsons i alt 16 afsnit. Det skyldes primært at de fleste af de her afsnit er enkeltstående rent narrativt, og fremmer i brede træk kun forholdet mellem Hunter og den lille klon Omega. Derudover er det, på nærmest deprimerende vis, business as usual. Et styrt på en fremmed planet præsenterer karaktererne for mystiske og glubske rumuhyrer, et tilsyneladende simpelt lejesoldatjob går naturligvis galt og byder på komplikationer og konflikt, et uskyldigt dyr får de ellers kølige eks-soldater til at forbarme sig og sender dem på en mission for at returnere det til dets hjemland. Det hele glider forbi uden videre konsekvens, og uden videre konkret udvikling, og det er relativt let at slå fast, at kun de mest hårdkogte Filoni-fans kan drage noget andet end mild underholdningsværdi ud af disse usammenhængende eventyr.

Det er ret trist faktisk at se det løfte om at tilføje ekstra krydderi til den allerede udforskede Order 66-periode af kronologien gå til spilde, og gå i glemmebogen så hurtigt, og serien falder lynhurtigt tilbage i et stort set episodisk format.

Der er dog kosmiske solpletter hist og her, såsom den overraskende tilføjelse af en række kendte ansigter fra Filonis andre animerede Star Wars-programmer, der om ikke andet hentyder til etableringen af bredere kontinuitet og sammenhæng imellem dem. Desuden står Bad Batch også ret meget ved hvad det er; et sjovt, letsindigt animeret Star Wars-program, som faktisk kan være sjovt at se. Men for enhver der ser med i håbet om at Disney og Filoni faktisk udvider rammerne for Star Wars-universet med banebrydende historiefortælling, ja, her er det næsten konstant skuffelse. Der er ikke noget nyt spændende her, der er kun alternative vinklinger af begivenheder vi allerede har set før.

Tænk over det; igennem Clone Wars fik vi Ahsoka Tano, som nu er en del af The Mandalorian, og som i øvrigt får hendes eget dedikerede program. Igennem Rebels fik vi adskillige fan-favoritter, og vi så sågar Darth Maul vende tilbage. Den første sæson af The Bad Batch introducerer os for absolut ingen, og koncentrerer sig stort set udelukkende om den titulære gruppe lejesvende. De er slet ikke uinteressante, men udover Hunter er der ingen af dem der udvikler sig synderligt, eller udviser karaktertræk man bare venter på bliver udforsket yderligere.
Det hele er skam flot animeret, og stemmeskuespillet er mildest talt glimrende. Flotte omgivelser, smuk musik, intense action-sekvenser, alle de tekniske byggesten er her faktisk. Ja, der er sågar aspekter af historien der bryder ny grund, såsom fokusset på ledelsen af klonfaciliteterne på Camino, og deres realisering af Imperiets egentlige intentioner, men det hele fejes under gulvtæppet for hurtigt. Ikke bare det, Bad Batch udforsker også hvordan klonerne forstår Order 66, og de afgørende ændringer i deres liv denne introducerer, men også dette beskues kun på overfladen, og må flytte sig hurtigt, så Bad Batch-drengene kan flyve ud i rummet, og tage på de førnævnte enkeltstående eventyr.

Det er i det hele taget problemet med The Bad Batch. Ligesom en anden Disney-ejendom, Black Widow, så lider fortællingen under at være klemt inde imellem andre, bedre fortællinger i kronologien, og der er ikke megen plads her til at tilbyde noget nyt, eller spændende. Det serien primært gør er at eksistere, og fortælle os historier fra en periode vi i forvejen ved det meste om, og uden at give os nogle forhåbninger om at vi kommer til at strække os udover det vi ved.

Man kan sagtens fortælle historier imellem andre historier. The Mandalorian formår netop at gøre dette, men det sker ved at kaste os langt ud i universet, væk fra etablerede begivenheder. The Bad Batch fortæller den samme historie som The Clone Wars, og som Star Wars-filmene gør, og selve perspektivet er sågar ikke synderligt anderledes, eller nytænkende. Det bliver simpelthen for uambitiøst, og man tager sig selv i at ærge sig over, at Disney og Filoni ikke tager al deres produktionserfaring, alt det gode stemmeskuespil, al den flotte animation, og bruger de her ting til at fortælle nye historier, fra en ny æra, eller bare efter Rise of Skywalker.

Bryd fri, for det her begynder bare at blive virkelig kedeligt.