Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser
Star Wars: The Bad Batch

Vi anmelder første episode af Star Wars: The Bad Batch

The Bad Batch er en forlængelse af Clone Wars - på godt og ondt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom det er ganske let at diskutere den filmiske kvalitet af George Lucas' kontroversielle prequel Star Wars-trilogi, så forbliver konceptet bag Order 66 en af de mere interessante aspekter af hele Star Wars-mytologien, et koncept der giver genlyd på tværs af hele universet, og står som fast narrativ søjle for alt der kommer bagefter.

Det er præcis det her afgørende øjeblik som Star Wars: The Bad Batch udforsker dybere, og hvordan den titulære bande af trodsige klontropper direkte vælger afvise denne kritiske ordre, og i stedet ønsker at finde ud af hvad der egentlig foregår. Selvom karaktergalleriet, og navnet, er anderledes, så tag dog ikke fejl af, at det her er Star Wars: Clone Wars i andre klæder - på godt og ondt.

Lad os dog starte med lidt kontekst. Star Wars: The Bad Batch kommer fra Clone Wars-skaberen Dave Filoni og Lucasfilm Animations. På mange måder er det præcis det samme hold som designede, instruerede og producerede den originale Clone Wars-serie, og som resultat forbliver The Bad Batch både visuelt og tonemæssigt identisk. Det er, på mange måder, en slags fortsættelse, selvom den, rent kontinuitetsmæssigt, ligger sig parallelt med den sidste sæson af Clone Wars ved at vise os de sidste dage af klonkrigene, og hvordan hele Jedi-ordenen med ét bliver henrettet.

Dette er en annonce:
Star Wars: The Bad Batch

Faktisk begynder det første afsnit, som i øvrigt er spillefilmslængde, med netop dette øjeblik, hvor hver eneste klontrop modtager en kryptisk besked fra Chancellor Palpatine, der beordrer dem til øjeblikkeligt at henrette enhver Jedi og Padawan - Order 66. Vores lille samling genetisk modificerede soldater har dog for vane at trodse ordrer de ikke tror på, og det er præcis det de gør. De gør oprør. Og på den måde begynder historien, som skaber fundament for en forhåbentlig hæsblæsende sæson, og at starte med netop dette kritiske øjeblik er ganske smart.

Underholdende er det desuden også, i hvert fald på sådan en Clone Wars-agtig måde. Jo, Bad Batch bryder en smule med de store set pieces, som ganske naturligt har været en del af krigsførelsen på galaktisk skala, men lighederne, både visuelt og narrative, er svære at undgå. Derfor er det ret afgørende at se det som en slags tilføjelse til Clone Wars' fortælling, snarere end et spin-off der kan ses helt på egen hånd.

Det er dog velsammensat, mest fordi Order 66 er så spændende, og stemmeskuespiller Dee Bradley Baker leverer endnu en gang overbevisende og varierede stemmer til hele Bad Batch-holdet bestående af Hunter, Wrecker, Tech, Crosshair og Echo. De er alle distinkte, og rimelig endimensionelle, og alle får desuden heller ikke tid til rigtig at skinne i den første lange episode her, hvor konflikten mellem Crosshair og Hunter spiller en central rolle.

Dette er en annonce:

Pointen er sådan set, at har du set Clone Wars, så ved du præcis hvad du kan forvente. Åbningstale der opsummerer og sætter begivenhederne op i det følgende afsnit, ekspositionstung dialog, et lille drys af ofte skurrende komik, men solidt konstrueret og fyldt med flotte områder og spændende scenarier.

Star Wars: The Bad Batch

Dave Filoni er ganske tydeligt en glimrende manuskriptforfatter og Star Wars storyteller, men der hvor Bad Batch skuffer er at vi jo allesammen ved præcis hvordan det alt sammen vil gå, hvordan det hele ender. Det kunne så absolut havde været mere spændende, hvis serien havde udforsket den bagerste ende af Star Wars-kontinuiteten, i stedet for fortsat bare at udfylde narrative tomme huller et sted i midten af det hele. Jo, Order 66 er spændende, men vi har været på Kamino, set den blive eksekveret flere gange, og været vidne til Jedi-ordnens fald i flere omgange. Som man sukkende siger på engelsk; "it's been done".

Det er ikke at sige at det hele ikke er spændende, og der introduceres da også nye karakterer, og deres skæbner i det brede billede er naturligvis ukendte. Men det er også et sikkert og trygt udspil for Disney, og Filoni for den sags skyld. Mon ikke at de næste gang, hvis der bliver sådan en, skal lave en Star Wars-animationsserie i en helt anden visuel stil, der i øvrigt foregår langt tilbage i fortiden, eller viser os helt nye begivenheder.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold