Vi anmelder sjette afsnit af House of the Dragon

Ti år er passeret og en del er hændt siden sidste uge. Alicent og Rhaenyras anspændte relation er eskaleret og knækket; den unge ængsteligt neglepillende dronning er blevet en vred og fourettet voksen kvinde og prinsessens rebelske periode er overstået og erstattet af en moden og viljefast kommende regent. Selv Daemon har slået sig ned og fået et par unger med Laena og fremstår ligefrem rolig og plæderende for fred og stabilitet.

Alicent og Rhaenyra er bogstaveligt talt nye mennesker, eftersom de efter tidsspringet er blevet omcastet og de unge skuespillere efter langt om længe e r blevet udskiftet. De portrætteres i den sjette episode af henholdsvis af Olivia Cooke og Emma D'Arcy (de/ dem). Derudover er lille Laena blevet 20 år ældre siden sidst og nærmer sig således Matt Smiths alder. Desværre er det kun kort vi ser hende, eftersom karakteren lig alle andre sympatiske roller forlader serien inden afsnittet er omme. Det kan være relevant at påpege, at karakterens afgang er ulig hendes skæbne i George R.R. Martins Fire And Blood, hvor hun omkommer mens hun føder. I bogen møder Daemo n et lignende dilemma, som Viserys i første episode, hvor han må træffe den umulige beslutning mellem barn og kone. I serien bliver denne parallel dog omgået og Laena formår overraskende nok at stikke af fra sin seng og kravle langs stranden uden at blive indhentet af nogen, før hun påtager sig en af franchisets mere originale afgange. Endnu en note, der kan være relevant for fans af serien er, at det i bogen fremlægges tydeligt, at barnet hun føder er deformt, mens det i serien synes ambivalent, at hun vælger at tage det med sig i døden. Men lad os for nu antage, at dette blot er baggrundsviden, der endte på gulvet efter første klipning, og Laena var ligeså sympatisk som præsenteret.

Episoden består primært af ekspositionsafslæsning, hvor karakterne bruger størstedelen af deres interaktioner på at minde hinanden om, hvad der er foregået mellem episode 5 og 6. Den er således både fuld af plot (der foregår off-screen og via forklaringer) men samtidig uden egentlig spænding. Relationen mellem den agerende og kommende dronning tager fokus, hvilket må konstateres som seriens aktuelle drivkraft og største spændingspunkt. Der hældes yderligere tændvæske på bålet i form af dronningen der (klodset) minder sin søn Aegon (portrætteret af David Tennants stedsøn, Ty Tennant) om, at han kunne blive konge og sås således frø til kommende konflikter.

Derudover fortsætter Lidl-Varys (Larys) i rollen som seriens eneste dukkefører og synes fortsat en tam erstatning for tidligerenævnte eunuk eller Petyr Baelish. Hvis ikke det allerede var tilfældet i forrige afsnit, bliver det i dette tydeliggjort, hvor meget en sådan rolle kræver af dybde og karisma, før den fremstår det mindste interessant. Disse er desværre fortsat mangelvarer og man kan optimistisk (naivt?) håbe, at intrigerne og bagstikkeriet fordeles mellem mere appellerende karakterer i de kommende afsnit.

House of the Dragons 6. afsnit svinger en del i kvalitet og minder til tider om de mest velskrevne episoder i Game of Thrones' senere sæsoner (en ringe ros), men betydende, at det alligevel formår at overgå de forrige fem i den aktuelle serie. Jeg ser frem til, at Emma D'Arcy får mere at lave i de kommende afsnit, eftersom de formår at levere en autencitet til selv de klodsede dialoger, der let let var døde på papiret. Men med børnene er vejen, synes serien næsten i gang og jeg ser frem til næste uges episode i en grad jeg ikke har gjort førhen.