Vi anmelder det første afsnit af House of Dragon

Der er ingen tvivl om, at det er en utaknemmelig opgave at skulle udforme en efterfølger til verdens største serie og nært umuligt at forestille sig, at den lever op til blot de halve forventninger. Trods Game of Thrones endte i 2019 med en infamøs implosion af hidtil uanede proportioner, holdes interessen for Westeros fortsat i live af en yderst passioneret og aktiv fanbase, dedikeret til kildematerialet A Song of Ice and Fire. Den enorme efterspørgsel kombineret med et hav af bøger, der endnu ikke er filmatiserede, er det hertil kun naturligt, at serien finder sin efterfølger allerede tre år efter sin afslutning.

House of the Dragon er primært baseret på George R. R. Martins 800-siders lange roman fra 2018 kaldet "Fire & Blood" (i folkemunde kendt som "GRRMarillion"), der som titlen antyder, omhandler huset Targaryens historik. Serien udspiller sig 200 år forinden Game of Thrones finder sted og omhandler således de sidste år af Targaryens styre, inden det kulminerer i den store borgerkrig kendt som "Dance of Dragons".

House of the Dragon er naturligvis udviklet i samarbejde med manden bag bøgerne, George R. R. Martin, samt denne gang producer og manuskriptforfatter Ryan J. Condal. Condal er bedst kendt for filmene Hercules og Rampage, begge med Dwayne Johnson i hovedrollen, hvilket jeg tænker taler for sig selv. Stilistisk er dette dog ikke noget, der skinner igennem i seriens første episode, der hverken har The Rock på castlinglisten eller prædiker action fra start til slut. Stilistisk minder serien meget om Game of Thrones, der forsøger at blande fantasy, politik, drama, action og intriger, om end i et lidt langsommere tempo.

Den første episode omhandler primært kong Viserys I Targaryen, hans datter Rhaenyra, kongens bror Daemon, Otto Hightower, der er Kongens Hånd samt håndens datter Alicent. Serien er hertil mere streamlinet end Game of Thrones, hvor man i større grad skiftede fokus mellem familier og karakterer fra alle steder i verden. Mens dette på papiret lyder som en passabel beslutning, medfører det desværre, at der hverken etableres interesse eller spænding over at forsøge at gætte, hvordan de forskellige narrativer potentielt bliver bundet sammen og hvem, der møder hvem. Det synes således mere forudsigeligt, hvad fremtiden bringer, i al fald på nuværende tidspunkt, hvor ingen mysterier er introduceret. Et lavt tempo fusioneret med et streamlinet fokus resulterer i en episode, der føles utroligt langtrukken og pointeløs. Episoden varer 65 minutter, men det er svært at begribe, hvorfor det ikke var muligt at nå på det halve.
Castingen er i høj grad bestående af ukendte ansigter, pånær nogle enkelte, herunder Kongens Hånd, Rhys Ifans (Notting Hill, The Amazing Spider-Man) og Matt Smith (den 11. Doktor Who, Morbius), der portrætterer kongens broder Daemon. Beslutningen om at anvende et relativt uetableret cast medfører afgjort en større usikkerhed over, hvem der overlever i sidste ende, hvilket bestemt er værdsat. Desværre trækker de to ovennævnte skuespillere en del fokus fra det resterende cast, hvortil halvdårlige hvide parykker ikke altid hjælper. Derudover er kostumerne af varierende kvalitet, hvor enkelte rustninger synes anskaffet i den billige afdeling af Faros Cigarer. Til gengæld er serien som ventet utroligt visuelt imponerende; der er lig Game of Thrones utallige beundringsværdige skud af både CGI-drager, bygninger og landskaber, der kun grundet at være for smukke til at eksistere, synes uægte. Ligeledes er soundtracket enestående, om end bliver der ofte lånt mere end et par enkelte strofer fra den originale underlægningsmusik, uden tvivl for at inkassere nogle memberberries.

Som først nævnt er det vanskeligt at se en mulighed for, at serien er i stand til at nå Game of Thrones' højder. Aktuelt er jeg en tand skuffet over hvor lig sin forgænger serien forsøger at være, både i sin opsætning af kommende uenigheder og romancer men ligeledes opbygning af plot på tværs af ikke blot episoder, men sæsoner. Handlingen føles genkendelig og forudsigelig, hvilket er uhyre skuffende grundet de mange siders intrikat kildemateriale, der nærmest tigger om at blive formidlet til TV. Jeg frygter, at der lig de senere sæsoner af Game of Thrones kommer til at gå en del kompleksitet og nuancer tabt i oversættelsen fra side til skærm.
Det er naturligvis tidligt at dømme serien fuldendt efter kun den første time, og jeg håber dybt, at de kommende afsnit udspiller sig anderledes end ventet. Jeg venter i al fald spændt på at blive modbevist og se serien eskalere og udvikle sig i nye retninger fra den næstkommende episode.

House of the Dragon har præmiere allerede nu på søndag d. 21. August på HBO og indeholder 10 episoder i alt af cirka 60 minutters varighed.