Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser
Obi-Wan Kenobi

Vi anmelder hele Obi-Wan Kenobi-serien

Takket være en bundsolid finale redder Obi lidt af den tabte respekt tilbage.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Skal vi ikke starte med de gode nyheder? Det sjette og sidste afsnit af Obi-Wan Kenobi er ret godt fjernsyn, det er nok seriens bedste på mange måder. Der er glimrende cinematografi hele vejen igennem, eminent lyssætning, flotte skuespillerpræstationer og til trods for masser af skepsis fra min side, så formår serien, nogenlunde, at binde de løse tråde sammen til en nogenlunde tilfredsstillende konklusion.

HQ

Det er, på mange måder, det afsnit vi har ventet på, eller det jeg har ventet på, der leverer den gravitas, et opgør mellem tidligere venner, og en forløsning på hvad der oftest har føltes som flygtige spejlinger, snarere end et sammenhængende plot.

Det bedste jeg kan sige om Obi-Wan Kenobi er at serien begynder glimrende, med en flot narrative konstruktion, gode intentioner og et ret præcist stilistisk billede af galaksen efter Imperiets overtagelse, og at det sidste afsnit lukker og slukker med bravur, med stil og med en ret solid forståelse for hvad det var vi kom for at se.

Obi-Wan Kenobi

Okay, er du her stadig? For selvom at det første, og nu sidste, afsnit af serien leverer på det ret centrale løfte givet af Disney og instruktør og showrunner Deborah Chow, så er problemet så bare, igen, at afsnit 2, 3, 4 og 5 alle spilder så uendeligt meget tid serien reelt set ikke har, at selv den her fantastiske finale føles som kraftanstrengelse. De her 45 minutter har så meget at løfte, og selvom at det på overraskende vis lykkedes, så er det unfair, når nu 75% af den samlede spilletid bliver brugt på noget tæt på ingen verdens ting.

Dette er en annonce:

Det handler altsammen om strategi, om strategiske valg. Hvad vælger du at vise, og bruge tidsbudgettet på, og hvad vælger du at forblive usagt, skjult? Lad os tage Hayden Christensen som eksempel - han har reelt set to scener i hele serien, og hvis du gerne vil være kritisk, så er det måske mere retvisende at sige én scene. Én. Det her er ikke snedig opbygning af suspense, det er mildest talt forvirrende beslutning, for hele seriens præmis bygger på det faktum at der er åbne sår, på hævntørst og på en konflikt der lurer ude i horisonten. Alle de gang Vader har været på skærmen har det været James Earl Jones, der har leveret den, ja ikoniske stemme, uden nogen indikation om Christensens egentlige tilstedevær. Men det er ret afgørende for det er mellem Christensen og McGregor at bruddet, såret er opstår. Det er det der er det interessante her. Flashbacks kunne have været svaret, men det er en strategi serien kun bruger tid på én gang - den ene scene.

Samtidig bruger vi tid på nytteløs introduktion af nye karakterer, der ikke har nogen som helst form for indvirkning på det bredere plot. Tala kommer og går, ligeledes gør Haja. Selv Reva, der faktisk ender med at få bundet fin sløjfe på sin ellers virkelig ujævne karakterark, har ingen indflydelse, ingen reel rolle. De er bare marionetter der skal flyttes rundt, så vi til sidst kan få stillet en mindeværdig duel op mellem Vader og Obi-Wan.

Jeg har været hård mod Reva igennem hele serien, både fordi hendes karakter igennem nærmest hele forløbet var håbløst ujævn, men også fordi at skuespillerinde Moses Ingram leverede en ret forvirrende præstation der virrede konstant imellem over- og undereksponering mellem replikker. Det skal dog, igen, siges at hun får forløsning, og en solid afslutning i sidste afsnit.

Obi-Wan Kenobi
Dette er en annonce:

Tala, Haja, Reva de er bare flygtige skikkelser der distraherer fra det der betyder noget, nemlig den her intense katten-efter-musen, der burde have været seriens centrale, og eneste, fokuspunkt. Men det er det bare totalt ikke.

Så Obi-Wan Kenobi er en blandet pose bolsjer, og når nu serien afsluttes på så solid vis, så føles det ærgerligt at tænke hele produktet igennem fra ende til anden, for hvis bare serien havde en lille så saftig midte, som prolog og epilog ellers lagde op til.

Det er dog stadig velspillet fjernsyn, flot fjernsyn, solidt komponeret fjernsyn. Alle bestanddelene er her, alle intentionerne har været her fra start af. Jeg føler mig derfor relativt godt klædt på til at forsigtigt anbefale Obi-Wan Kenobi til den dedikerede Star Wars-fan, den inkarnerede fan der ikke lader sig genere er at den originale trilogi betyder at stort set samtlige karakterer der er i fare her er "beskyttet" af det faktum at de skal dukke op i god behold senere. Hvis du ønsker at kaste dig frådende over alt der har med Star Wars at gøre, så er det her tiden værd, du skal nok bare lige justere forventningerne inden.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold