Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser
The Book of Boba Fett

Vi anmelder hele The Book of Boba Fett

Fett får endelig sin egen serie, men den er, desværre, lidt noget rod.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

The Book of Boba Fett er uden tvivl en af de mest mærkværdige, bizarre og selvmodsigende stykker mainstream-fjernsyn jeg har set i meget, meget lang tid. Først og fremmest fortsætter serien historien om den ikoniske dusørjæger, og viser begivenhederne efter afslutningen på den anden sæson af The Mandalorian, og samtidig får vi endelig også serveret fortællingen om hvorledes Boba Fett undslap den glubske Sarlacc Pit, og genvandt sin ære. Derudover skal de bare syv afsnit også fungere som springbræt for den tredje sæson af The Mandalorian, hvor der sågar dedikeres hele episoder til denne præmis alene - selvom at serien er bare på bare syv episoder.

Den føles til tider både langsom og metodisk sat sammen med mere spartansk historiefortælling som primær drivkraft, men med udsving til den her helt modsatte pol på spektrummet, hvor det hele føles... ja, sammenklemt. Man tager endda sig selv i at stille det retoriske spørgsmål; er det her overhovedet et Boba Fett-program?

The Book of Boba Fett
Dette er en annonce:
The Book of Boba Fett

Alt det til trods, så er der nogle ret spektakulære set pieces hist og her, og stort set alle scener nyder godt af at byde på bundsolide skuespillerpræstationer hele vejen rundt, og her er det Fett selv, spillet af Temuera Morrison, der agerer narrativt anker. Rundt om ham er der ligeledes fine præstationer af særligt Ming-Na Wen som Fennec Shand, samt en række effektive cameoer. Så lad os da, bare for sjov, slå fast endnu en gang: The Book of Boba Fett er flot sat sammen, og har al den pompøse musik, velkoreograferede action-sekvenser og visuelle overdådighed som man kunne tillade sig at forvente af et program af denne kaliber. Den del er der styr på.

Så det handler faktisk ikke om den enkelte scene, det handler snarere om programmets generelle stedsans, dens retning, dens tematiske samhørighed, som tilsammen ender med at forvirre snarere end at oplyse. Først og fremmest er den centrale mission, som også teases i showets trailer, nemlig at Boba ønsker at regere en portion af Tatooines kriminelle underverden, men gennem respekt snarere end frygt, en ret statisk en af slagsen. Jo, der er da narrative bump på vejen mod det mål, men mest af alt er det noget Boba og kompagni bare siger, og som først materialiserer sig i sæsonfinalen, hvor det hele eksploderer i en central konflikt med det tyranniske Pyke-syndikat. På vejen render vi ind i nogle nærmest Cyberpunk-agtige ungdomskriminelle på alt, alt for skinnende kromscootere, samt den ret ligegyldige introduktion af en ellers interessant karakter fra det bredere Star Wars-mytos, Wookie-dusørjægeren Black Krrsantan. Hele opsætningen stikker i alle retninger, samtidig med at der, helt konkret, sker meget lidt, udover at Boba ønsker at der skal ske noget.

Fortidsportionen af programmet fungerer en del bedre, og er, bredt betragtet, et mere traditionelt stykke udformet plot. Boba undslipper Sarlacc-monstret, adopteres af Tusken-folket, vinder deres respekt og finder gradvist ud af at det der med dusørjægeri ikke er nogen solid fremtidsplan alligevel. Der er ingen overraskelser, men rent følelsesmæssigt er man mere investeret her.

Dette er en annonce:
The Book of Boba Fett
The Book of Boba Fett

Og så er der The Mandalorian. At Din Djarin, eller Mando, spiller en rolle her er ikke overraskende overhovedet, eller uvelkomment. Pedro Pascals karakter betegnes nærmest som ikonisk, og han stjæler hver eneste scene han er med i. Men af de syv episoder der udgør hele The Book of Boba Fett, er hele to dedikeret udelukkende til at gøde jorden til den tredje sæson af The Mandalorian. Og når jeg siger udelukkende, så mener jeg det virkelig. Disse episoder byder på ingen, som i ingen, plotudvikling for Boba Fett, og han og Shand er kun med i få sekunder. Det er som om at disse to eksisterer udelukkende i deres helt eget, separate, univers. Det er ikke dårligt fjernsyn, tværtimod, men det hører bare ikke til i en serie der som sådan ikke handler om Mando og Grogu. Så hvorfor er de her?

Så ja, selvmodsigende, forvirrende og til tider sågar nærmest ved at gå op i sømmene - The Book of Boba Fett er på mange måder selve definitionen af en blandet landhandel, selvom at de enkelte ingredienser i brede træk virkelig ikke fejler noget. Det der redder det hele er i sidste ende Morrison, som byder på gravitas og jordbundethed som Fett i hver eneste scene, selv når ujævnt tempo truer med at rive det hele fra hinanden. Der er helt sikkert nok her til at retfærdiggøre at du bruger tid på at få serien set, og der er særligt én ret afgørende karakterintroduktion der emmer af intensitet, som nærmest er det hele værd. Men hvorimod Mando forbliver et ret stramt stykke historiefortælling, der ikke forsøger at række længere end højst nødvendigt, så gør The Book of Boba Fett det helt modsatte.

HQ
The Book of Boba Fett
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold