Vi anmelder første sæson af The Wheel of Time

Mens vi venter spændt på hvordan Amazon har fortolket videre på Lord of the Rings-universet via deres banebrydende og rekorddyre tv-serie, der lander til oktober, så er der The Wheel of Time, en nærmest konkurrerende populær romanserie af Robert Jordan, der godt nok ikke har været lige så længe undervejs, men som har været på toplisterne over fantasy-romanserie, der burde filmatiseres i årevis.

Den første bog, The Eye of the World, blev udgivet i 1990, og selvom serien ikke har høstet universel populærkulturel anerkendelse i stil med netop Lord of the Rings, Game of Thrones og Harry Potter, så er det afgørende at huske, at romanserien har været millioner af hårdkogte fans nærmest siden begyndelsen.

Men arven til trods, så er det let at kaste et enkelt blik på The Wheel of Time, ikke som romanserie, men som episk tv-serie på Amazon Prime, og øjeblikkeligt kaste den i samme tilbudskurv som Divergent, Twilight, Shadow & Bone, The Maze Runner og alle de andre Young Adult-fortællinger hvor undertrykt seksualitet nærmest fylder mere end noget andet.

For ja, The Wheel of Time har alle de traditionelle faretegn, som gør at seriøse kendere oftest styrer rundt om førnævnte universer som værende teenage-fiktion af middelmådig skuffe. En gruppe unge, der hver især står med et stort ansvar, men som tilfældigvis også er forelsket i hinanden - allesammen, tilsyneladende. Strikst opdelte faktioner med separate mål, en karikeret Sauron-agtig skurk, der vil ondskab for ondskabens skyld, og et Tolkin Lite-univers uden den nødvendige dybde.

Men det er altså bare første øjekast, og hele hemmeligheden bag The Wheel of Time er at holde ud det første afsnits tid, og derefter mærke hvordan man langsomt men sikkert bliver investeret i universet, i karaktererne, i myterne - præcis ligesom vi gjorde i Harry Potter, i Game of Thrones, i selv The Lord of the Rings.

Det er store ord, så lad os skynde os at slå fast, at denne første sæson af The Wheel of Time ikke er på linje med de førnævnte. Men det betyder ikke at det er en dårlig tv-serie, tværtimod. Verdenen er ekspansiv, storladen og fyldt med myter, sagn og den Dark Tower-lignende følelse af at der engang var en storhedstid, som sidenhen kun er et minde. Hvad vores karakterer har tilbage er vragrester, levn fra en bedre tid, og må slå sig til tåls med utryghed, usikkerhed og håbet om en bedre tid.

Og samtidig så drejer tidens hjul, og leder os fra kanten af den ene katastrofe til den anden, en uendelig cyklus der består af at verdens mest kraftfulde skabning, The Dragon, reinkarneres, og ledes mod mørkets herre. Nogle gange fængsler dragen denne karikerede skurk, og andre gang ikke. Denne cyklus er dog mere kompleks, eftersom vores fem helte; Rand'Al Thor, Egwene al'Vere, Nynaeve al'Meara, Mat Cauthon og Perrin Aybara alle kan vise sig at være dragen - ellers er de det tilsammen. Det er det centrale mysterie som troldkvinden Moiraine Damordred, spillet af Rosamund Pike, skal finde ud af, og derfor drager de alle ud på en rejse tværs over kontinentet med mørkets kræfter lige i hælene.

The Wheel of Time er en serie der tager sig selv bundseriøst, og det er faktisk en stor styrke. Alt for mange fantasy- og science fiction-universer beskytter sig selv med bevidst komisk undergravning af eget eksistensgrundlag, og ender med at blive parodier på sig selv. Sådan er det ikke her, og serien køber øjeblikkeligt sin egen præmis med hud og hår, noget som ender med at klæde den betragteligt.

Og jo, selvom der er øjeblikke med absolut melodrama, så er hele molevitten uhyre velspillet, og nye faktioner, ideer, myter og begivenheder introduceres med relativ ynde det meste af tiden. Desuden er også action-sekvenserne ganske velsammensatte, og ligeledes er CG-effekterne overbevisende, særligt når de bruges i samspil med den R-rating serien nyder godt af.

Pointen er sådan set bare, at hvis du ikke kan lide fantasy, eller fortællinger der er ovenud alvorlige trods lidt karikerede størrelser - så vil du ikke kunne lide The Wheel of Time. Men i vores optik, så har holdet bag konstrueret en solid platform hvorfra langt flere fortællinger kan blive fortalt. Derfor er det en investering værd.