Sega har annonceret at et nyt spil i Yakuza-serien, kaldet Yakuza: Zero, er på vej til PlayStation 3 og PlayStation 4. Spillet er indtil videre planlagt til det japanske marked, og derfor kommer der også nyt om det på Tokyo Game Show næste måned. Om det også finder vej til Europa er tvivlsomt - de sidste to Yakuza-spil, der udkom på vores kanter, var Yakuza: Dead Souls i 2012 og Yakuza 4 i 2011.