Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Secretlab Magnus

Et gaming-skrivebord man faktisk gerne vil eje? Ja, måske.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

At finde sig et godt skrivebord er ikke nogen dans på roser. Jo, du kan jo gøre som de fleste andre og tage et smut forbi IKEA, men selvom at de påstår at visse hæve/sænke borde er lavet til den kræsne entusiast, så mangler der ret essentielle features.

HQ

Og så er der jo "gaming-bordene", som har fået et ry for at være lidt for ekspressive, eller måske snarere kiksede. Så hvad gør man? Ja, man kan jo investere i et Secretlab-skrivebord, som har fået det fantastiske, eminente, moderne og prangende navn; "Magnus". Magnus fås i både almindelig og XL-variant, og med eller uden en "Pro"-undertitel.

Secretlab Magnus

Vi har kun haft muligheden for at teste det almindelige Magnus. Det betyder ingen automatisk hæve/sænke funktion, en længde på 150 centimeter og 70 centimeter bred. Det er ikke nogen fodboldbane, men til en enkelt skærm på 27-32 tommer, så er fint nok - det eneste er at man skal være tilfreds med ikke at have skærmene situeret alt for langt fra øjnene.

Så hvad gør den til et "gaming"-skrivebord? Jamen først og fremmest så er det modulært, som betyder at hele overfladen er en teksturmåtte, en såkaldt "MAGPAD", som magnetisk binder sig til toppen af bordet, og agerer overflade. Det er ret lækkert, og Secretlab tilbyder nye udgaver med dit favorit esportshold, såsom Astralis, eller spil.

Dette er en annonce:
Secretlab Magnus

Desuden er der en virkelig dyb, indbygget kabelbakke i bunden, som er forbundet direkte til den tynde rille op toppen. Det betyder at kabler fra opladere, skærme og lignende stykker grej let og subtilt kan løbe ned i kabelbakken. Det er en overraskende effektiv mekanisme, som gør at man uden videre kan skabe et mere rent set-up.

Som sagt er hele pakken modulær, og det betyder at du kan tilbyde en magnetisk lightstrip fra Nanoleaf, der kan løbe rundt langs kanten, eller en hovedtelefonholder. Der er også dedikerede arme til skærme og meget, meget mere.

Secretlab Magnus
Dette er en annonce:

Men det er dog kvaliteten af konstruktionen der gør den største forskel. Det er en ret tynd profil i det hele taget, men alligevel kan bordet klare i hvert fald 100 kilo. Selvom at bordet kommer skilt ad er det slet, slet ikke en IKEA-affære, og du skal egenlig bare sætte benene på i en ret rigid proces, og så er bordet klart.

€499 er ikke ingenting, og uden automatisk hæve/sænkefunktion er der helt sikkert nogen der vil rynke på næsen, men det man får er altså kvalitet og eftertænksomt design. Vi håber på at kunne teste den dyrere Pro-version, men indtil da er det her altså let at anbefale.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold