Secret Agent Clank

Clank har altid været min favorit i makkerparret Ratchet & Clank. Selvom Ratchet hurtigt fik lagt surfer-personligheden fra sig, så spiller han andenviolin til Clanks engelske butler-stemme og tørre jokes. Og netop derfor satte jeg mig også op i stolen, da Secret Agent Clank (SAC) blev annonceret. Et spil kun med den lille robot Jeg er solgt!

Efter at have brugt noget tid i selskab med Clank er jeg i et lidt blandet humør. Jeg er ikke vred eller skuffet, men bare en anelse ligeglad. Clank er i spillet hemmelig agent og overværer at den gode ven Ratchet stjæler en dyrebar ædelsten. Da det simpelthen ikke ligger til Ratchet at være kleptoman, trækker Clank i sin bedste smoking og giver den som James Bond for at rense sin vens blakkede ry.

Det begynder godt. Humoren er fin og der tages en smule gas på spiongenren med mere. Desuden er gameplayet helt anderledes end hvad vi kender det fra Ratchet & Clank-serien. Clank har ikke Ratchets ildkraft og derfor bliver der lagt vægt på snigen i skyggerne. Selvom markedet efterhånden er ved at flyde over i spil, hvor stealth bliver brugt som fugemasse, fungerer det sådan set ganske glimrende i SAC. Eksempelvis camouflerer Clank sig med et par blomsterblade, hvis han står ved siden af en vase. Uhøjtideligt og, som sagt, ganske sjovt.

Selvom han udstyres med et par våben, er de ikke hverken særlig potente eller udstyret med megen ammunition, så det er langt at foretrække at nedlægge fjenderne med et stealth-angreb end at give den som Bruce Willis til en julefrokost.
Det er i øvrigt morsomt når Clank, under en næsten bemani-agtig sekvens af knaptryk, manøvrer gennem et net af laserstråler. Selvom sekvensen er en anelse lang, passer det rigtigt godt til temaet.

Det er bare ærgerligt, at de første par timer med Clank viser, hvad spillet har. Derefter begynder det at være det samme og det samme, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da ikke alle idéer i spillet er lige gode. Bemani-sekvenserne er hele tiden lidt for lange, og skulle man fejle i hen mod slutningen af dem, bliver man losset tilbage til begyndelsen igen. Er man lidt fumlefingret eller kan man, som undertegnede, ikke lige greje timingen, kommer man til at spille sekvensen igen og igen. Checkpoints havde gjort disse sekvenser langt mere tålelige.

Fra tid til anden skifter fokus fra Clank til Ratchet, der som bekendt sidder i fængsel. Her handler det udelukkende om at pløkke forskellige skurke. Der er ikke rigtigt noget plot, der er værd at snakke om, så man sidder bare og skyder og skyder, håber man ikke dør, da det i så fald er forfra fra begyndelsen (Jeg aner et begyndende tema her...). Af samme grund virker det overflødigt at købe våben til Clank, da Ratchet har langt mere brug for dem. Gode, gamle Captain Qwark, universets værste superhelt, får også en plads i rampelyset og selvom de sekvenser er bedre end Ratchets, føles de usammenhængende fra resten af historien.

I det mindste kan man da glæde sig over at grafik og især lyd ligger på et fornuftigt niveau. Områderne er pæne og store, med basis for at gå på opdagelse efter de obligatoriske møtrikker. Der er dog en udpræget mangel på de store detaljer og farver. Det kan godt være lidt kedeligt at traske omkring. Samtidig er kameraet ikke altid lige samarbejdsvillig. Det giver ikke det store overblik og virker engang imellem som om det slet ikke vil vise dig, hvor en stor, missilbevæbnet dræberrobot med sure tæer står og lurer. Lyden kan jeg dog ikke klage over. Det er alle de gode, gamle lydeffekter, et ganske fængende soundtrack og et solidt slæng stemmeskuespillere, der leverer replikkerne med både indlevelse og charme.

Jeg kan ikke lade være med at sidde med en tom følelse i maven. For Secret Agent Clank kunne have været så meget mere. Spiontemaet lægger op til nogle gode jokes og klicheer, der trænger til at blive gjort grin med, men det bliver ikke til mere end nogle forsigtige prik. Dertil bliver gameplayet aldrig hverken fængede eller så sjovt at man smider tidligere Ratchet & Clank-spil, for at bruge timer i selskab med Secret Agent Clank.