Season: A Letter to the Future

På et bibliotek, lidt ude i fremtiden, sidder en mand og bladre i en bog. En bog fyldt med minder, tanker, tegninger og fotografier fra en verden, som ikke er her længere...

I en landsby, højt oppe i bjergene, bor pigen Estelle sammen med hendes mor. Landsbyen er godt isoleret fra omgivelserne og ingen har nogensinde forladt byen. Estelle har dog besluttet sig for at forlade hendes fødeby og drage ud i den store verden - en verden, hun kun har set fra afstand, fra landsbyen på toppen af bjerget.

Estelle har besluttet sig for, at dokumentere verden som den er, inden sæsonen slutter. I hendes verden, kaldes en historisk æra nemlig "en sæson" og en gammel vis i landsbyen har i en drøm forudset, at denne sæson nærmer sig sin afslutning. Derfor begiver hun sig, på hendes cykel, ud på en smuk rejse i en ukendt verden, for at dokumentere alt hvad hun ser og oplever med tegninger, fotografier, minder, tanker og også lydklip i hendes bog.

Manden på biblioteket, lidt ude i fremtiden, sidder og bladre i Estelles bog - og ud fra hendes mange minder, oplever han hendes verden, som ikke er her længere.

Season: A letter to the future har en spændende præmis: Hvilke minder, ud af de tusindvis af minder vi mennesker har, vil man gemme til eftertiden? Og hvordan vil man give ens nutid videre til fremtiden, så de ser vores verden som den er? Som nævnt ønsker Estelle at dokumentere hendes verden til fremtiden og derfor går spillet her ud på at opleve verden og få Estelles oplevelser ind i hendes bog.

Hvad man ønsker at gemme til eftertiden, er helt op til én selv. Man kan tage billeder af præcis det man vil, alt fra for eksempel de mennesker man møder, det smukke landskab man kommer igennem eller af et dyr man ser. Man bestemmer helt selv. Man kan også, med en lille båndoptager, optage lydklip. Det kan være af en spilledåse, af vinden i et stort træ, af andre menneskers minder (som kan høres med båndoptageren) eller vandets klukken i en lille bæk. Igen, er det op til en selv, hvordan man ønsker at fremtiden skal se tilbage på ens verden.

De billeder man tager, og de lydklip man optager, kan man placere på siderne i Estelles bog og man kan pynte siderne med små tegninger og illustrationer - på den måde laver man sin helt egen bog, med præcis de minder man selv ønsker at tage med. Der er nemlig ikke plads til alle minderne og alle billederne, så man bestemmer selv hvilke minder der skal med i bogen og hvilke der skal gå tabt for evigt - og det betyder også, at den bog du laver, med rimelig stor sikkerhed, er anderledes end den bog jeg laver.

Hvis man skærer helt ind til benet på Season: A letter to the future, så har vi her at gøre med et mere eller mindre traditionelt eventyrspil. Det er dog skåret lidt anderledes end de fleste andre spil i genre og her er der ingen puzzles, der er ingen nøgler til låste døre der skal findes, der er ingen fjender, man kan ikke dø og der er ingen inventory, intet opgraderingstræ eller missioner. Alt man skal gøre er, at opleve - og man kan gøre det i helt sit eget tempo. Faktisk opfordre spillets skabere i starten af spillet til, at man indtager det i netop sit eget tempo. Så man bruger langt det meste af tiden på, at bevæge sig rundt til bens eller på ens cykel, nyde de smukke udsigter, opleve den spændende verden og lytte til de historier som menneskene man møder undervejs, har at fortælle.

Det er ganske bevægende historier om liv man hører. Man møder en kvindelig plantageejer, der er ved at pakke hendes, og hendes afdøde mands, liv ned, sammen med hendes unge søn. Man støder på en gammel munk og en halv-blind kunster, der har levet ude i skoven det meste af hendes liv. Landskabet man rejser igennem er spændende at udforske. Man kommer igennem skove, kornmarker, enge med smukke lilla blomster og man støder på søer, templer og naturkirkegårde. Det er ganske interessante omgivelser og det er også vigtigt i et spil som dette, hvor man bruger langt det meste af tiden på at udforske.

Grafikken i Season: A letter to the future er på én og samme tid simpel og smuk. Landskaberne er flotte og Estelle er en veldesignet karakter. På den anden side, synes jeg at de fleste af de karakterer man støder på undervejs, er en smule underligt designet, og de passer ikke helt ind i resten af spillets stil. Lydsiden er dejlig afslappende, med et blødt soundtrack i baggrunden og virkelig fremragende dialog.

Set isoleret som spil, er der ikke specielt meget at komme efter her. Efter de første 20-30 minutter har du set alt hvad spillet har at byde på, så ensformigheden kan godt sætte ind, inden man når til slutningen, som jeg nåede efter 4-5 timer. Men det ville være at skyde lidt forbi målet, kun at vurdere Season: A letter to the future som et spil. Det er en oplevelse, der kan sætte ens tanker i gang, om livet, om denne helt opskruede verden vi lever i og om hvordan fremtiden vil se tilbage på os. Det er et lille spil, der bliver siddende et lille stykke tid efter man har forladt det.

Season: A letter to the future er en fin oplevelse og det har noget på hjerte. Det er ikke fejltfrit, men hvis du normalt holder af klassiske eventyrspil, og har du lyst til at prøve kræfter med noget lidt andet, så er der et rigtigt fint bud her. Der er dog en enkelt ting, som kunne have været en fin lille detalje at have fået med, nemlig at man, efter at have gennemført spillet, ville kunne dele ens bog med andre spillere, så man ville kunne se andres rejser, nu når rejsebøgerne med stor sandsynlighed bliver meget forskellige - det er desværre ikke muligt.