Er du også blevet bidt af virtual reality, uden at have pengene til at investere i et rigtigt VR-headset såsom en Oculus Rift? Frygt ej, for ved hjælp af Google Cardboard er det nu muligt at bygge sine egne VR-briller i pap, som kan bruges sammen med ens mobiltelefon.
Effekten er måske ikke helt så voldsom, som i de mere udviklede headsets, men teknologien virker dog, så længe man installerer appen Legendary VR.
Som noget nyt har Legendary Pictures i samarbejde med special effects-studiet Light & Magic skabt en VR-demo til Google Cardboard, med forbindelse til den kommende Warcraft-film. I demoen får man menneskebyen Stormwind at se fra fugleperspektiv, da det simuleres, at man rider på en grif.
Det er lidt af et syn, og selv hvis du ikke har Google Cardboard-brillerne klar, kan du få en lille smag af oplevelsen på Youtube, komplet med et 360 graders kamera, som kan styres med pilene øverst til venstre i billedet.
Har i prøvet en gennemflyvning, og hvad synes I i så fald om turen?