Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
hardware-tekster

Scuf Omega

Scuf forsøger sig med en konkurrencedygtig PS5 controller, men hvorfor er den dyrere end en DualSense Edge?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er ikke ligefrem blevet lettere for tredjeparter at lave solide controllers, der appellerer lige så direkte til gængse forbrugere, er det? En gang var der tilfredshed, men ikke meget mere end det, med Sonys og Microsofts egne controllere, men særligt i løbet af denne seneste konsolgeneration har alle tre store platformindehavere gået mere direkte til stålet.

HQ

Det betyder at selvom den nyeste Scuf Omega, der er skabt via et direkte partnerskab med Sony, og er Officially Licensed, som det hedder, så er der en tydelig retning, og dermed tydelige mangler her, og det er mangler du måske ikke helt kan leve med til prisen.

Okay, så hvad fabler jeg om her? Jo, den her controller, der skal stå dig i over 1700 kroner herhjemme, adskillige hundrede kroner mere end en DualSense Edge, har ingen vibration overhovedet. Glem MotionSense, glem den feedback, den er her slet ikke, idet Scuf har taget motorerne ud for at gøre controlleren lettere. Der er derfor heller ingen adaptive triggers, der netop via motorer kan give modstand og alsidighed, idet du trykker dem ned.

Scuf Omega

Så hvorfor betaler du mere, og får mindre? Man kan spørge sig selv det samme omkring "trackday"-versioner af visse bilmodeller, hvor du ligeledes betaler en højere pris for demonstrativt mindre... bil, men ideen er at du så får et strammere, mere performativt stykke kit i bytte. En DualSense Edge vejer 325 gram, en Scuf Omega vejer 254 gram, og for dem der er interesserede i at <em>præstere/i> frem for alt andet, så er det altså en forskel.

Dette er en annonce:

Toppen af controlleren er udført i en slags soft-touch gummi, og bunden har et hav af riller for at forbedre grebet, og den føles mildest talt glimrende i hænderne. De nye TMR-magnet analogpinde er ikke bare responsive og har en lækker modstand, men der er garanti for at man aldrig kommer til at opleve såkaldt "stick drift". Scufs Instant Triggers fungerer upåklageligt, der er Omron switches i både de såkaldte "face buttons" og på controllerens D-pad, og vi klemte omkring 16 timers spilletid ud af vores, hvilket er en hel, hel del bedre end DualSense Edge.

Men nu er vi tilbage til problemet fra før. Tidligere levede vi en verden, hvor Sony tilbudte en ret rudimentær DualShock 4, og da slet ikke en mere hardcore og tilpasselig Pro-version. Men i dag leverer DualSense Edge en oplevelse, hvor du får et enormt lækkert hardcase med et hav af ekstra kit til at skabe præcis den oplevelse du ønsker, samt dashboard-integration direkte så du kan ændre knapprofiler eller fintune oplevelsen.

Scuf Omega

Til sammenligning får du godt nok en lettere controller med Scuf Omega, men hvor afgørende features netop mangler, hvor du betaler mere i samme ombæring, og hvor dine accessories er dumpet ned i papæske, og som der er ikke er dedikerede pladser til inde i førnvænte hardcase. Er det en dealbreaker? Nej, men det her produkt fremstår bare ikke dyrere end Edge, men det er det jo så. Og når ja, du skal også have en grim, clunky USB-A dongle dinglende fra din PS5.

Dette er en annonce:

Det er umuligt at klandre ydeevnen her. Den er lettere, den føles glimrende i hånden, responsiviteten fra de her knapper er sublim, og byggekvaliteten er bundsolid. Men igen; verden er anderledes, og medmindre du er så uendeligt laser-fokuseret på kampvægt, så er der bare ikke så mange gode grunde til at vælge en Scuf Omega

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Scuf Omega

Scuf Omega

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Scuf forsøger sig med en konkurrencedygtig PS5 controller, men hvorfor er den dyrere end en DualSense Edge?



Indlæser mere indhold