PS5-ejere derude husker måske med gru tiden, hvor PS5'ere var mangelvare. Værre blev det kun af, at de såkaldte scalpers udnyttede situationen og købte større eller mindre partier, blot for at sælge dem videre til overpris.
Nu er disse opportunistiske personer på spil igen, og denne gang har de øjnet muligheder i videreslag af Sonys håndholdte PS5-streamingdevice, Playstation Portal.
PSPortal udkom den 15. november i bl.a. England og USA, og allerede nu er den udsolgt flere steder. Således meldes konsollen udsolgt på både på UK- og US Playstation Direct.
Man kan dog stadig købe den nogle steder. På hjemmesider som eBay US og UK og Buy-It-Now sælges de nemlig af de førnævnte scalpers til priser, der overstiger salgspriser med helt op til 50%, og nogle scalpers har sågar større partier af konsollen, som de sælger ud af.
Noget tyder med andre ord på, at man skal sidde klar ved bestillingsvinduet, hvis man vil have fingrene i en PSPortal til salgspris, når den engang udkommer i Danmark.