Dansk
Gamereactor
nyheder

Saudi Arabien bandlyser 47 spil efter dødsfaldet af to børn

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Associated Press har rapporteret, at Saudi Arabian General Commission for Audio-Visual Media har annonceret, at de har besluttet sig for at bandlyse 47 spil efter at to børn efter sigende har begået selvmord, efter de fik besked på det i et spil.

Listen af bandlyste spil inkluderer Grand Theft Auto V, og mens vi endnu ikke kender til de specifikke regler, der bestemmer om et spil skal forbydes eller ej, så kan vi forestille os, at det har noget af gøre med online communities eller i tilfældet med single-player spil som Assassin's Creed II, voldelig indhold.

Rapporten beskriver at en 13-årig og 12-årig dræbte sig selv efter at have spillet, hvad der er kendt som Blue Whale Challenge, hvor man skal gennemføre en mængde opgaver inden man tager sit eget liv til slut. Spillet foregår på mobilen, hvor man får tilsendt en udfordring, og hvis man ikke accepterer, bliver man truet med personligt indhold vil blive lagt ud på de sociale medier.

Det blev rapporteret af Forbes, at udfordringen finder sted over 50 dage, hvor man udfører én opgave dagligt. I starten er opgaverne simple; lyt til en bestemt genre musik eller se en uhyggelig film, men langsomt bliver de mere og mere modbydelige. Der har været eksempler på folk der har skåret billedet af en hval ind i deres arm, og den sidste opgave - på dag 50 - beder så deltageren om at tage sit eget liv. Udfordringen har fået navn efter hvaler, der af mystiske årsager strander på stranden, hvilket i sidste ende medfører deres død.

Vores tanker går ud til de pårørende.

Saudi Arabien bandlyser 47 spil efter dødsfaldet af to børn


Indlæser mere indhold