I en tid hvor alle genrer synes at blive mere og mere komplicerede, har Koei med deres Dynasty Warriors-serie, lige siden PlayStation 2 kom på markedet, bevist at det ikke nødvendigvis er en trend man som udvikler behøver at følge. Med dets nærmest primitivt simple "tryk-på-en-knap"-gameplay, kombineret med diverse historiske baggrunde og helte, har Dynasty Warriors-serierne specielt i østen nydt utrolig stor popularitet. Dette har betydet at Koei har udvidet og nu også findes på det europæiske marked, hvilket igen har medført at Samurai Warriors nu også kan købes på dansk jord.
Selvom man i titlen har udskiftet Dynasty med Samurai, fortsætter serien præcis hvor det sidste Dynasty Warriors-spil slap, og selvom det for nogen vil betyde glæde, er vi mange der gerne snart så noget mere innovation og opfindsomhed i denne serie. Gameplayet er praktisk talt identisk, og grafikken ligner langt hen af vejen sig selv. Ikke en gang den rædselsfulde ringe oversættelse slipper vi for.
Samurai Warriors forgår i Japan i den såkaldte Sengoku-tid, der primært kendetegnes af magtkampe mellem forskellige klaner grundet et bagland i politisk ubalance. Med valget mellem femten forskellige figurer, har man som spiller muligheden for at opleve historien fra mange forskellige synspunkter, hvilket havde været bemærkelsesværdigt, hvis denne havde været værd at følge med i. Desværre er den så dårligt implementeret i Samurai Warriors, at man som spiller ikke kan lade være med at tænke på den som en uholdbar bro mellem spillets forskellige baner.
På trods af den kraftige indflydelse fra forskellige tidsaldre, har det bærende element i Koeis serie af spil, dog altid været det ultra-enkle gameplay. Som del af en hær skal man som spiller slagte tusindvis og atter tusindvis af fjendtlige soldater i mange forskellige afarter. Selvom man i størstedelen af spillets baner bliver bakket op af ligesindede soldater, udarter gameplayet sig hurtigt til at det egentligt kun er spilleren der gør en reel forskel. Spillets kampsystem er som selve gameplayet, også nærmest primitivt. En knap bruges til svage men hurtige slag, en anden til kraftige men langsomme slag, og en sidste til magi-lignende angreb som med tiden skal lades op.
Omega Force har dog ikke set sig tilfreds med en total gengivelse af det kendte gameplay, og har derfor føjet et par ekstra ingredienser til mixturen. Spillerens våben kan nu opgraderes med fem forskellige levels, ligesom der er blevet langt flere bonusser at lukke op for i spillets startmenu. Mest markant er dog det såkaldte "Active Mission System" der lader spilleren fortage forskellige valg alt efter hvor godt spillets missioner løses. Dette betyder oftest at der er flere forskellige slutninger på hver mission, om end næsten alle går ud på at dræbe en eller flere soldater.
Ligesom det meste af gameplayet ligner spillet også grafisk de tidligere titler til forveksling. Tidsalderen og temaet er ganske vist ikke den samme, men dette ses dog desværre næsten kun i spillets baggrunde, som man i forvejen ikke når at bide mærke i. Resultatet er et spil hvis farvevalg oftest ligger i den grå ende af skalaen og kun sjældent bevæger sig over i noget mere farverigt. Lækkert er det dog at spillet kun hakker yderst sjældent, på trods af at skærmen praktisk talt konstant er overbefolket af kæmpende soldater og dets lige.
Den lidt kedelige grafik er dog intet i forhold til den oversættelse man som spiller må pine sig selv igennem. Kort fortalt giver størstedelen af dialogen simpelthen ingen mening, og har i ni ud af ti tilfælde meget lidt at gøre med hvad der forgår på skærmen. At både hjælpende og fjendtlige generaler oftest lyder som om de har kommet lidt ekstra i deres saké inden de begav sig i krig, gavner bestemt ikke spillets stemning, og det havde været at foretrække, hvis spillet havde beholdt det originale lydspor.
Samurai Warriors vil primært appellere til tidligere Dynasty Warriors’ fans som endnu ikke har fået deres lyst til at slå horder af fjender ihjel, men kan dog også anbefales til andre gamere, som har lyst til et spil hvor der ikke kræves den store tankegang eller teknik. Omega Force har prøvet at krydre hele konceptet op med et par enkelte nye tiltag, men faktum er at disse i realiteten udgør så lille en forskel at de knapt forekommer bemærkelsesværdige.
Udvikleren har allerede vist stor klasse ved at udgive det sublime Disgaea på europæisk jord; desværre kan Samurai Warriors dog rent kvalitetsmæssigt ikke matche denne titel. Koei og Omega Force må tilbage til tegnebordet, hvis succesen i fremtiden skal blive ligeså stor som i hjemlandet, for Samurai Warriors er ganske enkelt ikke vejen frem.