Samurai Legend Musashi

Som en omflaksende tornado af underlig kantet animé, hår og meterstore sværd, pulveriserer jeg hurtigt de nærmeste fjender, for derefter at kaste mig over den næste skare. Hele virvaret er portrætteret, så det til forveksling ligner en af de mange tegnefilm, der for alvor har slået igennem i lille Danmark i kølvandet på den uhyre populære Dragonball Z-serie. Spillet har allerede i løbet af de første baner demonstreret et utal af tricks og en generel attitude, der ville få de tekopper store øjne hos enhver teenager til at udvide sig endnu et par centimeter. Det hele ender dog, da sværhedsgraden fra det ene sekund til det andet, bliver skruet uendelig meget i vejret, og den ellers så sejrsikre og glædesfyldte kamp mod de mange fjender ender i stedet i en afklapsning, så uventet og ufortjent, at jeg ikke helt fatter, hvad der skete.

Musashis andet eventyr bygger videre på det univers, nogen vil kunne huske fra det hyggelige Brave Fencer Musashi til PSOne, men som aldrig blev lanceret på disse breddegrader. Ligesom med det første spil, er der tale om et action-rollespil, hvor adskillige dingenoter skal opsamles, samtidig med at legioner af hidsige fjender skal nedkæmpes. Præsentationen er dog denne gang en smule anderledes og rørig, og den hæsblæsende tegnefilmsintro giver absolut et perfekt billede af, hvad man kan forvente sig fra resten af oplevelsen.

Introens hidsige farver og stort opsatte sværdkampe følges dog ikke helt til dørs af spillets start, og uden mulighed for at springe den indlagte tutorial over, tvinges du til at lære selv de mest basale bevægelser i et sløvt tempo. Der er dog en idé med det hele, og som det sidste skridt i din oplæring, bliver du givet adgang til et af Musashis mest interessante elementer. Med præcis timing og en god portion tålmodighed, er det muligt at lære modstandernes specialbevægelser og så tilføje dem til dit eget arsenal. Dette betyder, at du, hver gang du møder en ny fjende, bliver nødt til at aflure dennes bevægelsesmønster, og det giver et minimalt, men alligevel forfriskende strategisk element til spillets mange kampe. Selvom det i realiteten er muligt udelukkende at bruge din tegneseriesamurais mest basale bevægelser hele vejen igennem, så melder trangen sig hurtigt til at føje nye angreb til din portefølje. Det er et besnærende tiltag.

Rollespilselementerne, som er at forvente af ethvert spil med Square Enix-mærkatet på, er denne gang holdt på et absolut lavt niveau, og selvom du gradvist vil stige i niveau, får du aldrig lov til at pille ved de små detaljer i din karakters udformning. For tilgængelighedens skyld, har holdet i stedet valgt at give dig mulighed for at satse på forskellige områder som styrke, energi eller magi, og lader så maskinen bestemme de enkelte kriterier. Mellem hver bane er det ligeledes muligt at forbedre Musashi, ved at løbe rundt til de forskellige personer, du har befriet i spillets baner og opnå tjenester i form at forbedringer af våben, samt vurderinger af de forskellige ting, du finder i de hyppigt placerede skattekister rundt omkring. Ingen af disse elementer er særligt tunge og fylder ikke synderligt i den samlede oplevelse, men alligevel tilfører det spillet en sjat mere dybde og holdbarhed.

Med alle disse nøje overvejede elementer, er det dog ærgerligt, at der stadig er dele af spillet, som drengene hos Square Enix tilsyneladende ikke har haft overskud til at rette ordentligt til - og her viser specielt sværhedsgraden sig som Musashis akilleshæl. Hvor størstedelen af gameplayet er lige til at gå til, og med al sandsynlighed vil falde i god jord hos spillets unge, actionglade publikum, er det som om spilkoden engang imellem gør oprør og uprovokeret sender en aldeles hensynsløs og sviende lussing din vej. Selvom det ikke er noget der sker ofte, er det alligevel overraskende, at der er så store hop i, hvad du kan forvente, og de ødelægger desværre spillets ellers så sukkersøde balance. Dedikerede fans af genren, med spil som Devil May Cry 3 og Ninja Gaiden på samvittigheden, vil stadig kunne gennemføre Samurai Legend Musashi uden de store problemer, men mere uerfarende spillere, selv samme gruppe der i øvrigt sigtes efter, kan blive efterladt i et reelt spillimbo.

Samurai Legend Musashi er på ingen måde en dårlig oplevelse, og er man fan af den bølge af japansk inspirerede tegnefilm, der fylder det danske eftermiddags tv-landskab, samt råder over en god portion tålmodighed, er der et hyggeligt og fornøjeligt eventyr at sidde med. Der burde bare være gjort noget ved den umanerligt svingende sværhedsgrad.