Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Samsung The Frame (2021)

Samsungs livsstilsfjernsyn fortsætter med at retfærdiggøre deres eksistens.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi har tidligere talt ganske varmt om hele konceptet bag Samsungs The Frame. Jo, det er så sandelig ikke via denne serie at virksomheden skubber til grænserne for hvad der er teknologisk muligt, det er helt sikkert, og netop modeller som The Frame, Serif og andre lifestyle-orienterede produkter må ofte "nøjes" med sidste års specifikationer, mens de mere gængse serier opdateres med Neo QLED-paneler, og nu sågar en QLED/OLED-hybrid.

HQ

Men det gør faktisk ikke The Frame mindre betagende, for det handler faktisk fortsat ikke om NITS-lysstyrke eller Dolby Vision-understøttelse. Det handler om hvorvidt fjernsynet er godt nok til at man kan slippe afsted med at købe et produkt, der kan dublere i sin funktionalitet. Man køber ikke The Frame fordi man vil have et "bleedige edge" fjernsyn, men køber det netop fordi man ikke vil have et.

Samsung The Frame (2021)

Vi har for nylig igen kigget på The Frame, men denne gang er der ikke tale om de større 55 eller 65 tommer modeller, nej vi har kigget på 32 tommeren, der nærmest, netop, fremstår som en stor billederamme, eller en monitor, mere end et fjernsyn der giver sig ud for at være noget andet. Det er så lille, at du let kan placere det på en reol, eller i et møbel, eller sågar hænge det i køkkenet. Der opstår en naturlig alsidighed i de små størrelser, som netop klæder The Frame.

Når vi er nede i 32", så skrumper opløsningen også til et mere passende 1080p, som vil være irriterende hvis du kigger tæt på, men er du mere end bare en meter væk, så ville 4K være skønne spildte kræfter alligevel. Vi snakker desuden QLED med HDR, over 650 NITS lysstyrke, adgang til hele Samsungs fortsat geniale Tizen-brugerflade og Dual LED-farvetone.

Dette er en annonce:

For cirka 3500 kroner får du altså et habilt lille fjernsyn, som byder på en række af de fordele, som vi altid belyser ved Samsung-modeller. Den har eksempelvis OneConnect-boksen, der gør at samtlige kabelforbindelser kan tilsluttes der, i stedet for bag på fjernsynet.

Der er dog også små praktiske irritationsmomenter, som er værd at belyse. Jo, det er faktisk ret skønt at fødderne opbevares bag på uden at man skal skrue og gøre ved, men du kan, lige præcis med 32-modellen, ikke bruge standard VESA-beslag, og du skal faktisk investere i et ret dyrt ekstra beslag (som Samsung tilsyneladende ikke selv sælger), for at kunne gøre fjernsynet VESA-parat.

Det betyder faktisk at idet du modtager dit The Frame 32" så kan det blive direkte udfordrende at hænge det op, hvis du ikke vil bruge de medfølgende beslag til ophæng, der nærmest bare er to metalbeslag, snarere end noget der tillader manipulation eller rotation.

Stadig, for 3500 så får du et fjernsyn der kan stå vertikalt med de dertilhørende fødder, hænges op med medfølgende beslag, eller stå horisontalt, og idet du slukker på fjernbetjeningen, så er der Art Mode, der på ret så effektiv vis maskerer det faktum at det faktisk er et fjernsyn. Der er fortsat en sensor der aflæser den naturlige temperatur i lyset i rummet, og justerer temperaturen på "kanvasset", og det er stadig relativt effektivt. Selvom at du aktivt skal abonnerer på visse kunstværker, så er det faktisk muligt at finde ret så smukke værker ganske gratis via Samsungs dedikerede platform.

Dette er en annonce:
Samsung The Frame (2021)

Det vigtigste er et eller andet sted at det virker, og det virker godt, og med en pris på 3500 er The Frame 32" tilpas billigt til at det uden tvivl kommer til at appellere mere direkte til dem der ønsker et subtilt fjernsyn som overhovedet muligt. Du ved, dem der fortsat helst vil have det der B&O-billedrørsfjensyn på hjul, fordi de godt kan lide signalværdien fremfor... ja, alt andet.

Det er ikke for at placere The Frame-fans i en overfladisk kategori, slet ikke, det er for at pointere, at The Frame har en meget specifikt rolle i Samsungs line-up, og denne 32" model kun minder os om, at det er vigtigt at der innoveres på den front, og at vi arbejder på at integrere den her gigantiske sorte firkant mere organisk i vores hjem. Det gør dette til UG, for at sige det mildt.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold