Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Samsung Galaxy Tab S9 Ultra

Måske den bedste Android-tablet på markedet lige nu?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Samsung har altid gerne ville levere en premium-oplevelse, og det gør de igen med S9 serien af tablets, hvoraf vi her kigger nærmere på Ultra-udgaven med 256GB plads og 12 GB RAM. Der findes større modeller med mere plads og hukommelse, og der kan vælges imellem Wifi- eller Wifi+5G udgaver - sidstnævnte koster så lige 1000 kroner mere, og det gør ondt, når et Ultra eksemplar i forvejen koster 10.999 kroner. Der findes også en mindre udgave med 128GB/8GB Har man et lidt mere skrabet budget, kan man få netop sådan en konfiguration i almindeligt S9 format til 7.499 kroner, og så kan man udvide med microSD op til 1TB.

HQ

Sådan groft sagt er S9 serien fordelt på grundmodel, Plus og Ultra. De dyrere modeller er tyndere, men tungere, grundet at man går fra 11", til 12.4" til 14.6". Men 732 g er ikke meget for en 14.6" tablet, og jeg må indrømme, at den stadig føles, om end ikke fjerlet, så tæt på. Konstruktionen er i øvrigt IP68 certificeret, men nej, vi har ikke prøvet at hælde vand på en 12.000 kroners tablet, vi kun har til låns.

Alle tre modeller har et dobbelt 12MP frontkamera system, og så er der et 8MP Ultra Wide og 13MP hovedkamera på bagsiden, undtagen på basis S9, der ikke har Ultra Wide. Jeg har i 10 år forsøgt at forstå, hvem der tager billeder med deres tablet. Medmindre at man sidder med den i sofaen, og ens kat hopper op på hovedet af et eller flere små børn, så har jeg svært ved at se logikken. En fin feature, men jeg har aldrig brugt det i andet end testøjemed.
Skærmen er ganske enkelt uovertruffen. Det er dynamisk AMOLED 2X, 120Hz, understøttende HDR10+ og med 2960 x 1848 opløsning. Det giver godt nok kun en PPI på 239, men det lægger man ikke mærke til, måske fordi skærmen, trods sin størrelse, er ret lysstærk. Men vigtigst for mig, så opskalerer den ikke-HD materiale ret godt, og HD materiale endnu bedre. Ser man 4K, kan man sagtens se forskellen, men HD materialet er nu engang virkelig godt gengivet. Der er ganske vist en skærmkant, men det kunne være værre, og kombineret med at selve tabletten er ultra-tynd, så føler man reelt, at man bare sidder med en skærm med indbygget batteri.

Batteriet er på 11.200 mAh, og er opgivet til at kunne holde 10 timer. Skruer man lidt ned for lyset og lyden, kan den faktisk godt holde lidt mere end det. Lyden er fra AKG, og den er så absolut godkendt. Det eneste jeg ikke forstår med lyden, er at man har valgt Bluetooth 5.32, men ikke understøtter Aptx af nogen art.

Samsung Galaxy Tab S9 Ultra
Dette er en annonce:

Hjernen i det hele er en Snapdragon 8 Gen 2, og i Geekbench 6 bliver CPU scoren som følger:

Single Core - 2084
Multi Core - 5549

GPU:
OpenCL - 9468
Vulkan - 9831

Og i 3D Benchmark:
Solar Ray - 5629
Wild Life Extreme - 3901

Dette er en annonce:

Temperaturen kom i øvrigt aldrig over 28 grader.

Der medfølger en S-pen, men kan man ikke lide farven, smider den væk eller bare gerne vil have en ekstra, så koster den overraskende nok kun 499 kroner, hvilket er væsentligt billigere end mange konkurrenter. Der er 4096 trykpunkter, og den er også vinkelfølsom. Den kan magnetisere i designerede områder på kanten eller bagpå, og særligt sidstnævnte må siges at være ekstremt kraftigt, og det er også her at enheden oplades trådløst

Jeg må sige, at det har været en fornøjelse med en så let enhed med så lysstærk en skærm, virkeligt god lyd og billedkvalitet, og særligt opskalering af ikke-4K indhold skal have ekstra ros. S-pen er som sagt en fornøjelse at bruge også. Mit eneste minus er, at den ikke kan fås i en billigere version end 7.500 kroner, men det er også et premium produkt, og for en gangs skyld synes jeg faktisk, at prisen er fair, da det er en helt igennem en lækker konstruktion.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Virkelig god skærm. Meget let. Kvalitetskonstruktion.
-
Ikke ligefrem billig. Hvad skal man med et kamera i en tablet?
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold