Saint's Row 2

Se videoanmeldelsen her

Jeg er godt klar over, at de fleste, der læser denne anmeldelse, først kigger på billederne og hurtigt konkluderer, at Saint's Row 2 ikke er i samme liga som Grand Theft Auto IV. Et langt stykke hen af vejen er det berettiget, for hverken grafikken, dialogen eller historien er lige så god som i Rockstars nyeste kassesucces. Men når det kommer til frihed, muligheder, antallet af småopgaver og det rene vanvid, vinder Saint's Row 2 overlegent.

Som forgængeren serveres det hele med et overdrevent ghetto-tema med masser af bling, parodieret attitude og forfærdelig gangster-lingo. Udtryk som "aight bratha", "yo" og mathafakka" bruges så ofte, at jeg knapt ved, om jeg skal le eller græde. Samtidig er "bling bling" et så stort statussymbol, at man har inkluderet en separat måler til at vise præcis hvor meget respekt man indgyder.

Det ville alt sammen virke komplet idiotisk, hvis det ikke var fordi, det hele var lavet som en parodi. Heldigvis er man aldrig i tvivl om humoren, og tonstunge historier erstattes i stedet med den mest barnlige, underholdende legestue, jeg nogensinde har oplevet. Tænk Grand Theft Auto: San Andreas i et intimt møde med Crackdown og tv-serien Jackass.

Saint's Row 2 starter et par år efter forgængeren, og din gamle bande er forsvundet. Byen Stillwater er kraftigt forandret, og du selv ligger på et fængselssygehus for at kunne dømmes til døden den dag, du vågner op fra din koma.

Naturligvis er det ikke med i planerne at dø, og i stedet foretages en voldsom flugt fra hospitalet efter at være vågnet op. Flugten sætter på glimrende facon stilen for resten af spillet, ved at være så komplet overdrevet, at man ikke kan andet end at smile, mens man hænger på spilversionen af en mægtig rutsjebane. Der nedplaffes politihelikoptere, stjæles politibiler, sejles i politibåde og forsages så meget kaos, at det hele efterfølgende ligner en losseplads.

Allerede kort tid efter starten på historien, har man altså så mange mord på samvittigheden, at man topper listen over de mest kriminelle personager i USA's retshistorie. Værre bliver det kun, når rekrutteringen af den gamle bande startes, og gamle ledere skal erstattes med nye medlemmer. 3. Street Saints er i den grad tilbage.

Ligesom i det forrige spil har man hele tiden et kort til rådighed, der snedigt viser, hvor mange områder af Stillwater, man har erobret. Territoriet skal naturligvis udvides, og det gøres ved at udrydde de fem andre bander, hver især med sin egen historie. Succes betyder, at banden gradvist vokser, hvilket er specielt sjovt, for hver medløber kan pimpes, som man vil, i bedste Sims-stil. Samtidig udvides garagen med plads til flere stjålne køretøjer, og bunkerne af hårdtjente gangstermoneter bliver bare ved med at vokse.

Rigdommene kommer dog ikke af sig selv, og vil man nogen steder som gangsteraspirant, må man sige ja til de mange opgaver. Historien er altid sekundær, og derfor gør man bedst i, ikke at prøve at finde hoved og hale i den påståede sammenhæng; i stedet gælder det nemlig bare om, at have det sjovt. Således kan du for eksempel se frem til at køre rundt med en septiktank og spule bygninger til med kloakvand, for at sænke boligværdierne. Du kan også forsøge dig med forsikringssvindel, som stockcar-kører, helikopterpilot, butikstyv, udforsker, gadekæmper, nudist og meget mere. Eksemplerne her er nemlig alle inden for den første time spil.

Det er næsten givet, at Saints Row 2 slet ikke er ligeså velpoleret som Grand Theft Auto IV. Bilfysikken er for eksempel ikke god, og dialogen er så pinlig, at man helst vil klikke forbi den. Jeg glemmer dog hurtigt alle svaghederne, når jeg begiver mig ud i den kaotiske legeplads som Stillwater her. Her tilbydes jeg ikke kun til lidt frihed, men opfordres i stedet til at forsage så meget kaos som mulig.

Saint's Row 2 føles som en mere eksplosiv Grand Theft Auto: San Andreas. Humoren er decideret barnlig, tempoet skyhøjt og actionsekvenserne ofte så udflippede, at jeg næsten griner mig ihjel. Sammen med en velfungerende kontrol, fantastisk multiplayer og en perfekt opdatering af alt det, der virkede i det forrige spil, er dette et af de mest underholdende spil, jeg har prøvet i år.