Dansk
Gamereactor
nyheder
Suicide Squad: Kill the Justice League

Rygte: Suicide Squad: Kill the Justice League er blevet udskudt til 2023

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Batman: Arkham Knight satte i 2015 et værdigt punktum for Rocksteadys fremragende Batman-trilogi, og siden da har de overladt den ikoniske karakter til deres kollegaer hos WB Montreal, der i øjeblikket arbejder på Gotham Knights.

Det betyder dog langt fra, at Rocksteady er færdige med det dystre univers, da de i øjeblikket er travlt beskæftiget med at udvikle Suicide Squad: Kill the Justice League, som forsætter Arkham-serien.

Selvom spillets præmis næppe har den samme brede appel som et traditionelt Batman-spil, så er Suicide Squad: Kill the Justice League stadig meget imødeset grundet Rocksteadys normalt tårnhøje niveau. Hvilket blot gør det endnu mere ærgerligt, at den normalt velinformerede Jason Schreier hos Bloomberg, nu kan afsløre at spillet tilsyneladende er blevet udskudt.

"Warner Media has quietly delayed a video game based on the Suicide Squad comic books until 2023, according to people familiar with its development," skriver Schreier.

Det var ventet, at Suicide Squad: Kill the Justice League skulle udkomme i løbet af 2022 til Xbox Series X, PlayStation 5 og PC, men noget tyder altså på, at vi må væbne os med yderligere tålmodighed.

Suicide Squad: Kill the Justice League

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold