Dansk
Gamereactor
nyheder

Rygte: Respawn udvikler et Mandalorian-spil

Men det lader ikke til, at vi kommer til at spille som Din Djarin, eftersom spillet foregår i en anden tid.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi har ikke fået et førstepersons-skydespil i Star Wars-universet siden Star Wars Battlefront II udkom i 2017. Heldigvis ser det ud til, at der bliver annonceret et nyt et af slagsen inden for et års tid eller to.

Ifølge Insider Gamings kilder arbejder Respawn Entertainment (Titanfall, Apex Legends, Star Wars Jedi: Fallen Order) i øjeblikket på et Star Wars førstepersons-skydespil med Mandalorian-tema. Angiveligt har spillet fokus på singleplayer og har en Mandolorian som hovedperson. Forvent dog ikke, at det bliver Mando fra TV-serien, eftersom spillet siges at foregå under the Galactic Empires storhedstid.

Den ikoniske Mandalorian jetpack vil angiveligt indgå i gameplayet og blive brugt til "horizontal dashing, vertical jumping [and] boost sliding". Kilderne fortæller desuden, at der vil være gevinster at høste for at udføre komboer og spille dygtigt; eksempelvis vil spillerens liv regenerere mere jo flere fjender man nedlægger i træk.

Det lyder spændende og som et glimrende match for en udvikler, der har en masse erfaring med både Star Wars og tempofyldt, vertikalt gameplay i førstepersons-skydegenren. Spillet siges også at være meget liniært, så forvent ikke en åben verden at udforske, selvom der vil være kendte Star Wars-lokationer at besøge.

Forhåbentlig bliver det ventetiden værd, for vi er nok ikke de eneste, der har savnet Star Wars i førsteperson. Lyder det også som noget for dig?

Rygte: Respawn udvikler et Mandalorian-spil


Indlæser mere indhold