Sony har nu endegyldigt bekræftet, at vi kommer til at se en stor State of Play-udsendelse i morgen aften, og allerede nu har rygterne svirret i noget tid.
Eksempelvis har både insider Kurakasis og Tom Henderson slået fast, at vi blandt andet kommer til at se det næste store Metro-spil fra udvikler 4A Games, der har arbejdet på et eller flere projekter i adskillige år siden lanceringen af Metro Exodus.
Men det er ikke alt, for som Henderson siger via Insider Gaming, så hedder spillet "Metro: Awakening", og enten er der tale om et VR-spil, eller et spil med VR-elementer.
Om dette er et spin-off, eller det centrale næste kapitel i Metro-siden vides heller ikke, men det ville være kontroversielt hvis det næste store Metro-spil var et VR-spil.
Hvad tror du?