Der har været rigtig, rigtig mange spil i Assassin's Creed-serien gennem årene, men der er tilsyneladende rigtig, rigtig mange der anser Assassin's Creed IV: Black Flag som værende det absolut bedste. Derfor kommer det ikke rigtig som nogen overraskelse, at Ubisoft nok arbejder på et remake, eller et remaster af en art.
Ethan Gach ovre hos Kotaku, der som regel har styr på sine kilder, har slået fast at Ubisoft arbejder på at bringe Black Flag tilbage, og det bliver efter al sandsynlighed et remake, men det vides ikke hvor stort omfanget er.
Det lader til at være studiet bag Skull & Bones, Ubisoft Singapore, der giver det et skud, et studie der har haft meget, meget svært ved at få deres første projekt ud af døren, og som endnu ikke er udgivet.
Det vides heller ej hvornår de sigter efter at lancere hverken det ene eller det andet projekt. Er du dog interesseret?