Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Røde X XDM-100

Rødes satsning på gaming-mikrofoner er en triumf.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Som vi har skrevet adskillige gange tidligere, så bør man virkelig, som i virkelig kimse af Røde, når det gælder om at designe sprøde, veldesignede og solidt afrundede lydprodukter. Om det er Wireless GO II, eller bare en billig XLR-baseret capsule-mikrofon, så har de styr på sagerne, så da de afslørede at de nu vil bevæge sig tættere på gaming med deres dedikerede "X"-subbrand, så spidsede vi naturligvis ører.

HQ

Vi har allerede kigget nærmere på den lidt billigere model, XCM 50, men nu gælder det altså moderdyret, XDM-100, en relativt stor men også uhyre veldesignet mikrofon, som vi mener bør behage og levere for selv den mest kræsne spilentusiast.

Røde X XDM-100

Lad os måske starte med at slå fast, at XDM-100 ikke er en XLR-mikrofon. Nej, den bruger faktisk bare USB-C, men du får det tykkeste, lækreste USB-C kabel med du kan forestille dig, der er langt og robust. Ikke bare det, men hele konstruktionen er direkte eminent. Jo, der er tale om lidt samme gamerTM-design i matsort med røde accenter, men hvert eneste panel, hver eneste detalje, det skriger bare "professionel kvalitet" på en måde selv Blue ikke kan eftergøre.

Selve mikrofonen er en dynamisk capsule-mikrofon med et End-address cardiod pick-up mønster, altså nært og ikke umiddelbart designet til samtale. Frekvensen er 20Hz-20KHz i 24-bit, og med i pakken får du et pop shield, en shock mount og det førnævnte lange kabel. Der er i øvrigt ret gavmildt at inkludere de to førstnævnte accessories i selve æsken. Du har vitterligt alt hvad du skal bruge - udover en arm.

Dette er en annonce:

For cirka 2500 kroner så er XDM-100 ikke billig, det ville være synd at sige, men når man først hører optagelserne, så vil man se anderledes på Rødes eksperiment her. Lyden er sprød, jævn og lækker hele vejen igennem, og det inkluderede pop shield tager alle de grimme peaks på s'er og p'er, og gør det hele til en leg.

Røde X XDM-100

Desuden er Unify-softwaren decideret fantastisk, særligt taget i betragtning af det er første gang at Røde forsøger sig med noget i denne stil. Det hele er overskueligt, og det er enormt let at justere løbende.

Måske burde der være mere at sige, men i det her tilfælde kombinerer Røde X XDM-100 solidt design med glimrende software, alle de accessories du skal bruge for at komme i gang og fantastisk lyd. Nej, det er ikke en XLR-mikrofon, og det er der nok nogen der vil fnyse af, men de burde de virkelig ikke.

Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold