Rocky Legends

Det første Rocky var en pæn overraskelse, som bragte en del nostalgiske minder frem hos redaktionen. Spillet var centreret omkring udviklingen af The Italian Stallion, og fulgte ham igennem hans karrieres højdepunker. Selv om pressens dom var positiv, blev spillet dog ikke den vilde kommercielle succes. Ikke lang tid efter måtte den europæiske udgiver Rage kaste håndklædet i ringen og træde ud af kampen. Det holder dog ikke Rocky ude af kampen, og suppebenene er kastet i gryden til endnu et opkog af filmene. Ubisoft har denne gang hevet Venom Games ind som virtuel træner, og forsøger at fortælle historien endnu engang. Denne gang er Rockys historieforløb blevet suppleret med tre andres livshistorier. Vejen mod toppen er lang og utaknemmelig, og starter som oftest i usle kår. Det er et kært gensyn, men med en ny konge på tronen har selv Rockys udholdenhed svært ved at stå distancen.

Denne gang er der hentet assistance fra tre af de mere karismatiske personer fra serien. Den selviscenesættende Apollo Creed, slynglen Clubber Lang og den russiske maskine Ivan Drago har bidraget med hvert deres historieforløb. Det er omdrejningspunktet for en længere serie kampe på vej mod ranglistens top. De enkelte forløb er pakket ind i scener, som alle er mere eller mindre inspireret fra filmene. Samtidig får vi lidt yderligere baggrundsmateriale, som fylder nogle af de historiemæssige huller. Der er dog ikke den samme fokus på historieforløbet, som der var i første ombæring. Mange af kampene føles påklistrede - blot en måde at retfærdiggøre at vores valgte stjerne får forbedret sine egenskaber. De fleste af mellemsekvenserne er dog ganske glimrende, og det største klagepunkt må gå til de amatøragtige aktører, som lægger stemmer til personerne.

Der hvor udviklernes og dit krudt skal fyres af, er i selve kampene. Her er konkurrencen blevet væsentligt hårdere siden det første Rocky, da der sidste år trådte en ny mester ind i ringen. EA Sports satte sig tungt på tronen med deres Fight Night, som med sin overlegne analoge kontrol fangede fornemmelsen af en intens boksekamp helt perfekt. I denne sammenligning blegner Rocky Legends voldsomt. Som det var tilfældet sidste gang, er der tale om en solid gang gammeldags button-mashing. Rocky Legends er et actionboksespil, som ser højt på realisme og læner sig op af ren slug-fest. Opsætningen giver mulighed for lidt jab, kropsslag og uppercuts - det eneste der kræves, er tryk på en knap. Det kombineres så med muligheden for at kæde combos sammen. Den umiddelbare fornemmelse er meget tam, og det underbygges af at systemet virker lettere usammenhængende og ubalanceret. De lette, hurtige slag har alt for meget magt, samtidig med at kontrollen af større slag er lidt klodset.

Efter noget tid finder man ud af at der er lidt mere dybde til begivenhederne, da man både kan justere sine slag, samt kan undvige. Sidstnævnte har dog nogenlunde samme elegance, som det var tilfældet i filmene. Selv om det selvfølgelig er muligt, så er der en verden til forskel til det system som var at finde i Fight Night; her kunne man reelt set bokse defensivt, og udmagre aggressive modstandere. I Rocky Legends bliver det aldrig meget mere end en mulighed, som man ikke har den store nytte af. Den bedste vej frem er fortsat med handskerne flyvende i en hektisk udmattelseskamp, imens man manøvrerer sig i position. Man kan sige at det selvfølgelig er meget tro filmene, men det gør alligevel spillet meget overfladisk og kampene ensformige. Det understreges yderligere af en tåbelig AI, som ikke burde være den store udfordring.

Gameplayet afveksles i karrieredelen af de efterhånden obligatoriske minispil, som har til formål at trimme din bokser inden for forskellige områder. Spillene er faktisk ganske underholdende Der er ni styks, og de er alle baseret på forskellige koordinationsøvelser. Underholdende er det også at hive en kammerat ind og vise ham spillets skadesmodel - eksemplificeret på hans bokser. Her skulle der gerne være lidt mere modstand, end hvad spillets AI har at opbyde. Planer om at lade spillet være Live er desværre gået i vasken, hvilket er beklageligt, da det ellers ville kunne gyde lidt til varigheden. Teknisk er det ikke det store vidunder. Skadesmodellen er god, men selve figurerne er hverken specielt detaljerede eller lækkert animerede. Faktisk virker det hele noget kønsløst, og hæver sig kun snært over det middelmådige - hvilket er spillets største problem.