Capcom har i den sidste tid modtaget usædvanligt meget opmærksomhed, fra mange af de konsol ejere som opvoksede med Transformers, eller altid har haft lyst til at styre en 30 meter høj robot.
Grunden hedder Steel Battalion og er Capcoms bud på hvordan det må være at styre en futuristisk kamprobot. Det helt specielle ved Steel Battalion er dog det kontrolpanel der følger med spillet, og som er nødvendigt for at kunne styre sin robot. Panelet består af ikke mindre end 40 knapper, 2 joysticks og 3 fodpedaler, og hver knap skulle være essentiel for at få det fulde ud af spillet.
I lang tid har der været tvivl om spillet ville blive lanceret uden for Japan (da det uden tvivl er det største marked for alt med kæmperobotter), men for nyligt meddelte Capcom at spillet også i fremtiden vil være at finde i en amerikansk version og at en europæiske kunne komme på tale.
For alle Xbox ejere der nu allerede sidder og gnider sig i hænderne, med tankerne på hvordan de ved hjælp af en kæmperobot vil rede verden, er der dog en sidste chikane: Prisen. Indtil videre ser det ud til at denne vil blive lige omkring 3000,- kr for hele pakken, men intet er dog endnu fastsat.