Robocop: Rogue City - Unfinished Business
Robocop vender tilbage, og denne gang er han endnu mere skydegal end sædvanligt.
Da jeg for nyligt diskuterede Robocop: Rogue City med en ven, var vi begge enige om, at atmosfæren på mange måder var perfekt gengivet. Man kan sammenligne det med Indiana Jones and the Great Circle fra sidste år, hvor helhedsindtrykket var bedre end selve spillets enkeltdele.
Nu, lidt over halvandet år siden Robocops seneste eventyr, kommer en fortsættelse, der i udviklingen startede som et DLC, men i stedet voksede til et separat spil. Et »stand alone«-spil med kortere spilletid og lavere pris, men som ikke kræver, at et køb af noget grundspil.
Politistationen, der fungerede som et hub-verden i Robocop: Rogue City, er blevet angrebet, og da Robocop undersøger sagen, ser det ikke godt ud. Døde betjente flyder alle vegne, og stationen ligger stort set i ruiner. Selvfølgelig er det nu op til den hårdt pumpede tinsoldat at finde ud af, hvem der står bag det grusomme angreb. Han bliver snart ledt i retning af en høj bygning kaldet OmniTower, hvor hans opgave er at kæmpe sig hele vejen til tops. Derefter følger omtrent otte timers rå action.
Der er stadig nogle enkle elementer af gåder og detektivarbejde, men fokus er denne gang mere på at holde aftrækkeren i bund. Unfinished Business beholder det samme færdighedstræ som hovedspillet, og generelt er kernegameplayet stort set identisk. Du skal igen bryde døre ned, finde spredte beviser, og udnytter de objekter, du finder i miljøet, til at skabe spektakulære eksplosioner. Hvis du har spillet Rogue City, er der ganske enkelt ikke noget, der direkte overrasker dig med hensyn til gameplay. Der er dog mange nye fjendetyper, og det er godt, for som nævnt er hovedfokus på skydedelen.
Det er som en lidt langsommere udgave af Call of Duty. Robocops stive bevægelsesmønster gør det umuligt for ham at løbe hurtigt fremad eller smidigt kaste sig i dækning. Her er det vigtigt at rydde op i korridor efter korridor, rum efter rum. Al action er lige så rå som sidste gang - der er endda en ny type »take downs«, hvor Robocop kan bruge omgivelserne til at ødelægge trusler på kreative måder. Der er også nogle nye våben, og dem får du brug for, for mange af fjender æder bly som var det cornflakes. Jeg var nødt til at bruge evnerne til at bremse tiden eller blinde fjenderne betydeligt mere i dette spil end i Rogue City, fordi der simpelthen er flere og hårdere modstandere at skyde på.
Vi får også øjeblikke, hvor du får lov til at spille som Alex Murphy. Manden, der senere blev Robocop, og selvom det også mest er action, er det stadig sjovt med lidt variation. OmniTower hurtigt bliver ret ensformigt i sit design, så det var godt at opleve noget grønt og dagslys. Der er dog også enkelte miljøer i tårnet, der bidrager til variation, men i lange perioder bliver det meget ensformigt. Havde det været en DLC, ville det helt sikkert have været muligt at forkorte og fokusere oplevelsen. Nu, som et selvstændigt spil, bliver det lidt for langtrukket og repetitivt.
Selvom miljøerne er mere ensformige end i Robocop: Rogue City, er detaljegraden og grafikken stadig imponerende. Det bliver til tider lidt Unreal Engine-uopfindsomt med en ret plastikagtig overflade, men mange områder er stadig rigtig flotte. Der er dog et stort problem, nemlig at spillet af og til har tendens til at hakke i et splitsekund. Når du udfører et takedown, sker det som en lille sekvens, og her bliver problemet ofte alt for tydeligt. Disse frysninger forekommer også i andre tilfælde. Der kan dog være længere sekvenser, hvor spillet kører perfekt, for derefter at komme til dele, hvor det hakker oftere. Jeg håber på en snarlig opdatering, for selvom det ikke er ødelæggende, så er det dog forstyrrende.
I sin kaotiske rejse op til tårnets øverste etage lykkes Robocop: Rogue City - Unfinished Business ofte godt med det, der måske var det vigtigste ved Robocop: Rogue City. Det fanger endnu en gang atmosfæren fra de originale film på en fantastisk måde.
Spillet har nogle irriterende ydeevneproblemer, og fordi det mangler friheden til at patruljere gaderne i Detroit eller vende tilbage til politistationen mellem missionerne, som det var tilfældet i hovedspillet, bliver det også meget mere monotont. Det havde også været rart, hvis der var blevet introduceret nogle nye elementer blandt færdighederne eller detektivarbejdet, for eksempel. Noget, der fik det til at føles lidt mere som et nyt spil end bare en slags blanding af DLC og efterfølger.





