Dansk
Gamereactor
esports
League of Legends

Riot Games indgår i stort samarbejde med EPOS

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Du kender måske ikke umiddelbart brandet "EPOS", men det giver måske mere mening hvis du ser disse som værende det nye hjemsted for de højt elskede Sennheiser GSP-headsets, der faktisk nu går under navnet EPOS GSP-serien, lige fra de billigere GSP 300'ere, til det nyeste 670, som vi faktisk har anmeldt for nylig.

Fremadrettet skal EPOS nu samarbejde langt tættere med ingen ringere end Riot Games, som naturligvis er studiet bag gigantiske hits som League of Legends og nu også Valorant. Det betyder at du kommer til at se branding fra EPOS i diverse Riot-baserede udsendelser, og også at der bliver brugt GSP-hardware i disse udsendelser. Primært centrerer samarbejdet sig om OPL, Oceanic Pro League, den førerende esportsliga i den region.

"EPOS' mål er at give de bedste forudsætninger, så spillere kan yde deres absolut bedste og samtidig give gaming en helt ny dimension via kraftfulde audio-løsninger, og vi er meget glade for at kunne samarbejde med Riot Games. Vi bringer 115 års erfaring inden for lydkvalitet og ekspertise til OPL-partnerskabet, og vores mål er at styrke ligaen med de absolut bedste audioprodukter, så alle får den bedste lydmæssige oplevelse," siger Maja Frølunde Sand-Grimnitz, marketingsansvarlig for Gaming for EPOS om aftalen.

OPL har, ligesom mange andre esportsmarkeder, set stor vækst, selv under Coronavirusudbrudet, men naturligvis går der ikke længe før begivenheder igen kan afholdes.

League of Legends

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold