Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Resident Evil: The Darkside Chronicles

Resident Evil: The Darkside Chronicles

Letilgængelig og hurtig gennemført skydeoplevelse for to spillere. At skyde zombies er både hyggeligt og ikke mindst socialt...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

At spille lyspistolspil er som at spise burgere fra McDonalds. Man bliver ikke vanvittigt skuffet eller overrasket. Man ved præcis, hvad man får. Desuden har genren, mere eller mindre, udåndet på alle andre formater, så i virkeligheden burde det måske i højere grad bare kaldes et Wii-mote spil, frem for et lyspistolspil, da det er jo kun er på Wii, man kan få lov til at pløkke fjender ned. Alt er i øvrigt som det plejer i Resident Evil: The Darkside Chronicles, hvor horder af fjender skal mejes ned ved nærmest at mishandle aftrækkeren på din Wii-mote, mens du peger mod skærmen.

Resident Evil: The Darkside Chronicles henvender sig til to slags spillere. Dem, der er interesseret i et lettilgængeligt og forholdsvis hurtigt overstået actionspil, altså dem der vil sidde henslængt i sofaen, mens de skriger og skyder med en ven, uden nogensinde at skulle være tvunget til at løse kedelig gåder eller træge opgaver.

Den anden gruppe er Resident Evil-veteranerne, dem der er interesseret i historien omkring spilserien i almindelighed, gruppen der svælger i Umbrellas dunkle motiver og hemmelige planer. Denne gruppe vil ikke blot se højen af zombier vokse, men også frådende æde alle de informationer omkring de tidligere Resident Evil-spil som de kan - og de præsenteres i hobetal i Darkside Chronicles. Spillet foregår nemlig under og parallelt med det klassiske Resident Evil 2 og Resident Evil Code: Veronica.

Og netop for sidstnævnte gruppes skyld, skal jeg ikke bevæge mig nærmere ind på den historie, men blot konstatere, at Capcom får udfyldt en række vigtige sprækker ud. Dog vil jeg gerne samtidig indrømme, at jeg er lidt bekymret for fans, der i fuldt alvor interesserer sig for fortællingen i Resident Evil. Ikke mindst fordi den grundlæggende historie er tyndere end filodej og har flere huller i logikken end der er i en normal ost. Derfor kan jeg også med lethed forestille mig, hvad en spoiler af historien i denne anmeldelse, ville få dem til at gøre

Dette er en annonce:

Darkside Chronicles fungerer præcis som forventet. Levende døde falder i hobetal omkring mine fødder. De farer mod mig, præcis som zombier altid gør det, men stoppes også af mine virtuelle kugler, der punktligt forlader min lyspistol. Det handler om at sigte og skyde - og sammen med en ven, er den slags altid sjovere. Spillet er uden tvivl lagt an på at man spiller det sammen med en kammerat, men det kan også spilles med en computerstyret spiller som kompagnon. Sammen med en række opgraderingsmuligheder til mine våben og muligheden for selv, at vælge vejen gennem banerne, er der også en smule genspilningsglæde at spore. Og er man highscore-fan, så er der også dette at falde tilbage på.

Spillets svage punkt er et trick som udvikleren har benyttet sig af, for at skabe både panik og indlevelse hos spilleren. Eftersom man ser alt fra hovedpersonens øjne, står billedet aldrig stille. Tænk rystet, håndholdt kamera. Jo flere zombier, jo mere stressende at være zombiejæger. Det er svært at sigte ordentligt, når ens karakter bevæger sig som en danser hen over glasskår.

Til trods for, at jeg spiller et spinoff af en af verdens nok mest kendte skrækserier, er der meget lidt at blive bange for i Resident Evil: Darkside Chronicles. Fordi tempoet skal holdes så højt, er der slet ikke tid til at opbygge hverken atmosfære eller stemning. Jeg tvinges, mere eller mindre, til at pumpe bly ud fra det øjeblik spillet starter til det slutter.

Og fordi der aldrig opbygges en egentlig skrækstemning, så ender fjendedesignet også med at fremprovokere høje grin fremfor høje hvin. Ting og sager muterer konstant, og nogle gange mere end det. Det gør fjendegalleriet, der inkluderer almindelige zombier, muterede frøer og alt ind i mellem, til noget af en broget pakke. Grafikken er i øvrigt også meget skiftende i kvalitet. I visse tilfælde er det rigtig pænt, mens det andre steder har en del skavanker.

Dette er en annonce:

Selvom jeg i et højt tempo mejer tusindvis af levende døde ned, er det en afslappet spiloplevelse. At skulle lave et hurtigt vift med Wii-moten for at lade, er den mest stressende bevægelse jeg tvinges til at lave. Ellers sidder jeg helt afslappet i sofaen med Wii-moten hvilende på knæet. Til trods for nogle få irriterende fejl er Resident Evil: The Darkside Chronicles er solidt actionspil, der rækker til et par aftener foran fladskærmen. Det er ikke fordi Capcom har sigtet så højt, men firmaet har ramt målet. Faktisk lidt ligesom burgerkæden McDonalds.

Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
Resident Evil: The Darkside Chronicles
HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
God co-op oplevelse. Herligt nostalgitrip, lettilgængelig action.
-
Hoppende kamera, kedeligt fjendedesign.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    For omkring 2 år siden blev Resident Evil: The Umbrella Chronicles udgivet, og til overaskende success. Anmeldelserne var gode, salgstallene var... 8/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold