Capcom har haft stor, stor succes med Resident Evil-serien de sidste par år, om det så er Resident Evil 7: Biohazard, Resident Evil Village eller Resident Evil 2. Men det nyeste remake, Resident Evil 4, lader alligevel til at være det mest succesfulde af dem til dato - for nu.
Det er blevet afsløret via en pressemeddelelse, at det nyeste Resident Evil 4 har "shipped" tre millioner eksemplarer på få dage. Faktisk skete det på bare to dage, og det krævede Resident Evil 2 og Resident Evil Village fire dage at nå samme antal.
Nu er det ikke helt et udtryk for egentligt salg, men sammenlignet med de to andre mega-succeser, så fortæller det os at spillet er kommet rigtig, rigtig godt fra start.
Spørgsmålet er så bare hvad Capcom så gør med serien nu? Er det mon interesse i et remake af 5'eren?