LIVE
HQ
logo hd live | Pepper Grinder
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      film-anmeldelser
      Renfield

      Renfield

      Mørkest fyrste er tilbage i ny stærk actionkomedie.

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Robert Montague Renfield — Draculas undersåt — har både i Bram Stokers roman og i filmatiseringerne altid stået i skyggen af sin vampyrmester. Men ikke denne gang. I 'Renfield' følger vi den negligerede tjener - portrætteret af Nicholas Hoult - der forsøger at undslippe det dysfunktionelle forhold, han har med Dracula, spillet fabelagtigt af Nicolas Cage. Dynamikken mellem Dracula og Renfield moderniseres i en 2023-fortælling, hvor Renfield deltager i gruppeterapi, for at lære, hvordan han skal sige fra overfor sin manipulerende herre. 'Renfield' er en rendyrket underholdningsbombe, med en uhøjtidelig og uformel tone, der kender sin besøgstid. Trods enkelte skønhedsfejl, ender 'Renfield' med at være en morsom og actionspækket vampyrfilm.

      Renfield

      I filmen følger vi Renfield, der underkaster sig Dracula, og assisterer ham i at finde uskyldige ofre. Men Renfield er træt af at leve i mørket. Han vil leve et fyldestgørende liv, og være et ordentligt menneske. Dette resulterer i en konflikt mellem de to verdener, Renfield lever i, og ender i et opgør med hans tidligere vampyrmester. Filmen har også et sideløbende gangster-plot, hvor politibetjenten Rebecca (spillet af Awkwafina) forsøger at opklare en narkoring i New Orleans, ledet af den lokale Lobo-mafia. Politiefterforskningen væves ind i Renfields liv, og skaber komplikationer for både ham og Dracula.

      Man skal vist ikke være erfaren filmproducent, for at kunne se, at Cage som Dracula er et match made in heaven. Nicolas Cage er fremragende som mørkest fyrste, og beviser, at han er født til at spille rollen. Cageismerne får hele armen, med excentrisk og overdreven levering af dialogen - han er filmens absolutte højdepunkt. Selvom Cage er forrygende, skal Nicolas Hoults portrættering af Renfield også roses, der både udviser flot skuespil i de humoristiske og dramatiske scener. Hoult har en tendens til at vælge skæve genrefilm som Warm Bodies, Mad Max: Fury Road og senest The Menu, hvilket gør ham til en af Hollywoods mest interessante unge skuespillere. Hoult og Cages kemi er fremragende, og udgør filmens bedste scener.

      Dette er en annonce:
      Renfield

      Cages præstation er en generel afspejlning af filmens tone. Filmen svælger i bad taste — og det klæder den rigtig godt. Volden er grotesk overdreven, mens karaktererne tager let på hændelserne. Det giver filmen en skamløs og uformel tone, der spiller på B-filmsæstetikken, i en form for neo-grindhousefilm.

      Filmen fungerer som en form for B-filmsudgave af 'Lad den rette komme ind', der også er en undersøgelse af vampyrens udnyttende og manipulerende adfærd overfor svage individer. Måske kunne 'Renfield' og 'Lad den rette komme ind' fungere som en bizar double-feature — på hver deres ende af det kunstneriske spektrum. Men selvom 'Renfield' ikke er stor kunst, fungerer filmen også på et narrativt plan. Det er ikke kun tjubang derudaf — man køber rent faktisk dramaet i filmen, som er simpelt og effektivt fortalt.

      Filmen er også stilistisk kompetent med kreativt og dynamisk kameraarbejde, og en overdrevent farverig kulisse, der giver New Orleans — filmens setting — et mystisk og eventyrligt look.

      Dette er en annonce:
      Renfield

      Der er dog visse skønhedsfejl, der ikke kan overses i 'Renfield'. Genreblandningen mellem vampyrgyser og komedie fungerer godt, men tilføjelsen af krimi-gangsterfilm kan virke en smule akavet. Det resulterer i en tonemæssig uoverenstemmelse. Selvom Awkwafina leverer en sjov og stærk præstation som gnaven og emotionelt afstumpet politibetjent, er det ikke nok til at bære et ellers ret generisk gangster-plot. Man sidder egentlig mest og venter på at vende tilbage til Nic Cages fremragende Dracula-præstation.

      Soundtracket er også en stilistisk irritation, hvor generisk rockguitar vræler over lydsiden. Den flotte visuelle æstetik kunne godt have været akkompagneret med et stærkt soundtrack. Det bliver især irriterende, når det kombineres med actionsekvenserne, der ikke vedligeholder seerens interesse i længden. Samtalerne mellem Renfield og Dracula er langt mere dragende og underholdende.

      Renfield

      'Renfield' kan godt reduceres til tomme kalorier, men det er den bedste af slagsen. Morsom, voldelig og stramt fortalt på en time og 30 minutter. Instruktør Chris McKay har nu et overraskende imponerende filmografi af letfordøjelig underholdningsfilm under bæltet med 'The Lego Batman Movie', 'The Tomorrow War' og nu 'Renfield'.

      Renfield
      07 Gamereactor Danmark
      7 / 10
      +
      Nicolas Cage som Dracula, Stærk kemi mellem Nicholas Hoult og Nicolas Cage, morsom dialog, flot æstetik, stram fortælling
      -
      Uinteressant gangsterplot, trælst soundtrack, lidt for mange actionsekvenser
      overall score
      er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

      Relaterede tekster

      7
      Renfield

      Renfield

      FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Elliot Torres

      Mørkest fyrste er tilbage i ny stærk actionkomedie.



      Indlæser mere indhold