Capcoms Remember Me er et futuristisk action-puzzle-eventyr, der udvikles af det parisiske studie Dontnod, et træk der understreger den Osaka-baserede udgivers gradvise vestliggørelse. Det følger den aktuelle trend med cyber-nærfremtidsuniverser, men med nogle twists i art directionen og gameplay-designet: det er her, man kan se det japanske raffinement og de skøre japanske stile. Spillet handler om minder, og således føles det kun naturligt at sammenligne med andre titler.
De første minutter af gameplay-demonstrationen lægger op til en indlysende sammenligning - det ser ud som om Capcom vil have deres eget Uncharted. Cinematiske platform-sektioner, scriptede begivenheder såsom eksplosioner og sammenstyrtende afsatser, en kamphelikopter i forfølgelse. Det hele ligner noget fra Drakes eventyr, hvis det ikke var for omgivelserne, teknologien og den kvindelige hovedperson. Åh, og det tidlige animationsarbejde, der stadig er milevidt fra Nathans livstro bevægelser.
Hovedpersonen er Nilin, ung, modig og med tom hukommelse. Spillets forside og hendes positur vækker måske minder om P.N.03, men hun er mere alvorlig og direkte. Hun danser ikke, prøver ikke at hypnotisere dig: hun overlever, angriber og hacker. Hun er effektiv og praktisk. Hun plejede at være en mindejæger (en der tilgår andres hjerneimplanterede chips, og remixer og ændrer på minder som hun ønsker), men nu er det hendes sind, der er blevet strøjet. Det eneste minde, hun har tilbage, er den unikke remix-evne (som ingen anden hacker kan udføre), så det er med den, og med hjælp fra aktivistlederen Edge, at hun prøver at genvinde sin fortid.
"Nogle folk siger at hukommelsestab er relativt hyppigt i spil, og det er sandt, men som tema for spillet gav minder, og hvor intime de kan være, og hvad der sker når vi ændrer dem, fuldstændig mening", siger Jean-Maxime Moris, game director, i et interview med Gamereactor.
Det Femte Element er en anden oplagt sammenligning, når man kigger på byen. Store påtrængende HD-reklametavler, firmaer der styrer alt. Åbne områder med hemmeligheder, rene korridorer kontra beskidte skjulte gyder... Var der nogen, der sagde Deus Ex? Remember Me er dog knapt så gult. "Spillets stemning vil spænde fra tidligt daggry til nattetid, fra solskin til regnvejr. Ideen er at give en masse kontrast til spillet", siger Dontnod. Vi er i Neo-Paris, året er 2084, og tingene er således langt mere avancerede end, for eksempel, Black Ops II's 2025. Skjolde er nu hologram-agtige paneler, som Nilin kan aktivere for at beskytte sig selv.
Og når Nilin ikke løber og hopper, er det spil som Arkham City, vi kommer i tanke om. Kamp vil kræve timing og fokus på den rette fjende i den angribende gruppe. Men det er hendes evne til at hacke sind, der virkelig kan tilføje noget sauce til mekanikkerne, når den benyttes i kamp. I bedste Syndicate-stil kan Nilin hurtigt hacke maskiner og hjerner, og derved få nogens hoved til at overophede, få piloter til at glemme deres træning, eller endda få en mand til at begå selvmord. Sidstnævnte kræver dog en sej, langsommere og overraskende proces.
Det er her, Remember Me bliver til et puzzle-spil. Det bliver på en måde til det glimrende Ghost Trick, men med 3D-præsentation (forestil dig noget i dur med Tron). Mens Nilin vil stå over for andre mindejægere, er der "en superkraft som Nilin er den eneste der besidder i spilverdenen". Memory Remix-sekvensen åbner den hackede hjernes "mappe- og filstruktur", og giver komplet adgang til det, der skaber en persons adfærd. Så du kan trænge ind, ændre og smutte igen, og derefter se konsekvenserne af den nye tanke, af den modificerede personlighed.
"Du er dukkeføreren. Du har fuld kontrol: du kan spole frem og tilbage i scenen så ofte du vil med venstre stick. Som mindejæger leder du først og fremmest efter glitches - de små revner, du kan udnytte til at løse gåden. Der er mange kombinationer, nogle af dem er sjove. Hvis du for eksempel dræber personen under hacking-processen kan du ikke slippe ud, fordi du ikke kan huske når du er død", forklarer Moris.
I demoen trænger Nilin ind i hovedet på Frank Forlan, en rivaliserende kommandør. Målet er at få ham til at skyde sig selv i hovedet, så hvorfor ikke få ham til at føle sig irrationelt skyldig? Inde i et minde kan du stoppe tiden, lege med genstande og lys og generelt bare ændre i scenen, så figuren vil tro på det, du vil have ham eller hende til at huske. Du kan lave rod i scenen: det nylige skænderi mellem Forlan og hans kæreste bliver måske meget værre på grund af dine justeringer, og måske får du bygget op til den der skyldfølelse i sidste ende - se videoen af præsentationen nedenfor for et klart eksempel. Som ed Ghost Trick er det ikke en trial and error-process, du kan gentage igen og igen uden straf. Tiden vil vise hvordan spillet belønner spillere, der gør alting rigtigt den første gang.
Oven på alt dette tænker du måske på Watch Dogs eller Mirror's Edge. Måske på film som The Matrix, Blade Runner, AI eller Minority Report. Altså gør Nilins arbejde dette spil til et, der passer med den aktuelle futuristiske hacking-trend, men også et der skiller sig ud på sine egne meritter, i stedet for en "også mig"-titel der kun eksisterer for at følge trenden. Ved at annoncere en helt ny produktion i disse tider, viser Capcom at de er villige til at tage chancer, og det bifalder vi selvfølgelig. For dem der var med på Gamescom-pressemødet, var det en frisk overraskelse, og bestemt en af de ting på showet, der er værd at huske. Glem ikke at det udkommer næste maj.