Redaktøren reagerer på Suicide Squad: Kill the Justice League-fremvisningen

"Opinions are like a**holes, everyone has one", ja, jeg ved det. Der findes uden tvivl nogle forbrugere, eller måske sågar ret mange, hvor det ikke rislede koldt ned af ryggen, da Rocksteady først slog fast for omverdenen, at deres næste spil ville blive et kooperativt, åbent Live Service-spil. Faktisk så jeg mange, allerede dengang, der med rette manede til ro, og ønskede at selv de mest hårdkogte skeptikere burde slå koldt vand i blodet.

Problemet er bare, som tidligere er blevet skitseret i en artikel her på siden, at særligt superhelte og always-online Live Service-struktur har en tendens til at skille rigtig hurtigt ved sammenrøring, hvor Marvel's Avengers og Gotham Knights er de to mest åbenlyse eksempler. Men hvis der var én ting Suicide Squad: Kill the Justice League havde, og her taler vi tværs over adskillige fremvisninger, så var det flair, det var stil, og måske var de mange kampe imod Brainiacs undersåtter alligevel så dynamisk at de delvist gjorde op for tabet af narrativitet, udforskning, mekanisk alsidighed, og alle de andre ting vi, eller om ikke andet de fleste, kendetegnede ved Arkham-spillene.

Og for mig eget vedkommende, så var der faktisk forsigtig optimisme at spore relativt tidligt i processen, for Rocksteady udgav nemlig en trailer, der godt nok manglede alle de kvaliteter listet ovenstående, men formåede alligevel at imponere i ren og skær dynamik. Se lige herunder.

Karaktererne føles om ikke andet distinkte, spillet ser, om ikke andet, ret så flydende ud, og blandet med nogle kickass-bosskampe, så var det om ikke andet en skraldespandsildebrand man først havde frygtet, ikke sandt?

Det leder os til for nylig, hvor Rocksteady endelig løftede sløret for hvordan direkte gameplay fra Suicide Squad: Kill the Justice League ser ud, og da jeg sad den aften og så fremvisningen på det store fjernsyn i den mørklagte stue, så kunne jeg mærke hvordan den sidste snert af spænding, af interesse, blev suget ud af mig, og spillet eksisterer nu ikke længere på min radar. Nu behøver jeg så sandelig ikke at være noget sandhedsvidne, men eksempelvis YongYea har været hurtig til at påpege at ratioen imellem likes og dislikes på den her fremvisning er direkte... ja, enorm.

Det er ret let at se hvorfor, for al den dynamisme, de flydende animationer og overgange der skulle redde dagen, ja, de er ingen steder at spore, og det hele er i stedet blevet erstattet med relativt simplificerede telegraferede queues og design der fremstår rudimentært, simpelt og generisk. For det først er al tyngden væk. Der er ingen animationer eller effekter der tydeligt viser at vores helte lander tungt efter et dristigt hop fra et hustag, der er ingen vægt bag de tørre tæsk der uddeles der fuldstændig livløse lilla fjender, bortset fra nogle enkelte Deadshot headshots, så føles ammunition heller ikke, af mangel på et retvisende dansk ord; "impactful". Det hele fremstår så fjerlet, uden at byde på den gnidningsfrie bevægelsesfrihed vi ser i spil som med ynde frigør sig fra tyngdekraften.

Nej, i stedet føles de fire karakterer relativt identiske at kigge på. Flere kommentarer har påpeget hvordan Captain Boomerang, en karakter med sit foretrukne våben i sit navn her bruger en shotgun, fordi hvorfor ikke. Men det er faktisk rigtigt, der er ingen reel alsidighed her, mens karaktererne semi-teleportere sig, semi-svinger sig og levere veltilrettelagt skud hist og her, og slavisk følger de utroligt tydelige og strategisk åndssvage lilla svulster, der tydeligt telegraferer til fjenden hvorhen man skal skyde.

Lad os tillade os selv at være overfladiske for en kort stund, og slå fast at ved at sammenligne den gameplay-esque trailer i toppen af den her artikel, og de vi så under State of Play, vidner om en ret signifikant grafisk nedgradering. Naturligvis vil den slags altid forekomme til en vis grad, men antallet af unikke animationer, manglen på den tyngde der var til stede forinden den her fremvisning, og bare detaljeniveauet. Særligt nede på jorden, hvor spillet ikke kan gemme sig bag hæsblæsende action og ret så irriterende gigantiske røde krydser ved hvert eneste kill, så fremstår spillet fuldstændig bart for interessante detaljer, som om Metropolis slet ikke var en beboet storby før Brainiac flyttede ind.

Naturligvis var det her bare en smagsprøve, et enkelt område, et enkelt scenarie. Men det vidner om et Live Service-projekt der mangler stort set alle de centrale delelementer vi netop sætter pris på ved Rocksteady, det var det som de bare "kunne". Det vi får i stedet for er måske en hvis genspilningsværdi, som naturligvis er kærkomment, men det virker som om at den købes på falske præmisser med farvekoordineret loot, masser af skins, og fjender som er svære at adskille fra hinanden selv under en tilrettelagt demo.

Og det der blev fremvist så bare, for mit vedkommende i hvert fald, så uendeligt kedeligt ud, fuldstændig drænet for exceptionelle features, eller noget på hjerte. Den store tank med karakteristiske lilla bobler, Harley Quinns luftige angreb uden nogen form for heft og måske mest sigende; den snigende fornemmelse at den eneste måde du kan interagere med spillets verden på er at smadre løs på kedelige, generiske rum-fjender.

Som jeg skrev tidligere; Live Service er ikke per definition skidt. Forza Horizon 5 er i princippet en Live Service. Men Marvel's Avengers, Gotham Knights og Anthem har alle banet vejen for en formular som Suicide Squad: Kill the Justice League tilsyneladende gør intet for at fornye, og den visuelle pomp og pragt der var til stede før, som kunne have afhjulpet manglen på alt det andet, den lader også til at være væk.

Jeg håber at jeg tager fejl, det gør jeg virkelig. Men hvor ser det bare... uinspireret ud.

Hvad synes I?