Jeg har relativt begrænset erfaring med roguelike/lite-spil. Bortset fra Hades og dets efterfølger har det ikke været en særlig populær genre i min omgangskreds, også selvom at populariteten brager derudaf. Men når det er sagt, er det altid sjovt at få udfordringer og prøve noget nyt. Da jeg kom hjem i onsdags, installerede jeg Redacted på min Xbox og har siden da kæmpet mig igennem Striking Distance Studios' nye titel. Kan studiet formået at måle sig med Hades eller Dead Cells? Det må vi vel bare finde ud af.
Redacted foregår i The Callisto Protocols verden, nærmere bestemt i det fængsel, hvor hovedpersonen i det spil skal overleve et massivt biokemisk udbrud, der har fået fangerne til at blive gale og mutere. Den samme præmis gælder nu, men her indtager du rollen som en af sikkerhedsvagterne, som nu skal bruge hele deres arsenal for at komme væk fra planeten i live. Men bortset fra den samme præmis og det samme udgangspunkt adskiller spiloplevelserne sig markant og byder på to helt separate eventyr. Så du behøver ikke at have erfaring med universet for at sætte pris på indholdet. Meget kan man sige, men det er ret sejt at Striking Distance formår at være så alsidighed, som de beviser at være her.
Fans af genren vil genkende præmissen for Redacted. Ligesom i for eksempel Hades er spillet baseret på at komme fra punkt A til punkt B. På vejen dertil møder du flere prøvelser i form af forskellige fjender og bosser, som vil gøre livet svært for dig igen og igen. Du vil dø mange gange, mens du bliver stærkere og stærkere for hvert forsøg, altså roguelite, ikke roguelike, Selve layoutet minder også meget om Hades, så hvis du kan lide Supergiants eventyr gennem underverdenen, er der en god chance for, at du også vil sætte pris på Redacted.
Men jeg vil være ærlig. Den første time, eller rettere, de første timer af eventyret, syntes jeg slet ikke, det var underholdende. Jeg følte mig meget overvældet af alle komponenterne, alle valutaerne, systemerne og endda selve styringen, som var meget anderledes end den mere traditionelle styring i genren. Jeg døde mange gange, og det er i sig selv ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men samtidig følte jeg, at der blev kastet utroligt meget i hovedet på mig som spiller på én gang, og at jeg ikke rigtig fik en chance for at lære og vænne mig til alle de forskellige systemer, samt hvordan de kan kobles sammen. Kort sagt var spillets learning curve enorm, men det forventedes, at man løb sit hurtigste på samme tid uden at besvime af ren og skær udmattelse. Et perfekt eksempel på, hvad jeg mener, er det du ser på skærmen, altså den centrale UI. Der er utroligt mange oplysninger, men spillet forklarer eller tydeliggør aldrig rigtig, hvad de bruges til, eller hvordan de indsamles. Meget af det overlades til dig selv at prøve at finde svarene, hvilket desværre ikke er det nemmeste at gøre i de forskellige menuer. Det er et tilbagevendende tema i hele oplevelsen. Onboarding er ikke spillets styrke.
Men når det er sagt - det bliver bedre. Selvom begyndelsen er en enorm kamp op ad bakke, der virkelig er ubarmhjertig, vænner man sig til. Selvom f.eks. spilstyringen er anderledes, kan jeg stadig sætte pris på, at de valgte at gå deres egne veje her. I sidste ende føltes styringen lige så naturlig som alle andre fra genren, og efterhånden som man udviklede sine færdigheder, blev oplevelsen bedre og bedre. Selvfølgelig er der nogle ting, der lader mere tilbage at ønske. For eksempel er der ingen signalering af, hvor lang cooldown du har for din undvigemanøvre, hvilket jeg synes er en af de vigtigste funktioner i genren. Det ville have hjulpet, hvis spillet havde givet information om, hvornår man kan bruge funktionen, for nu er man nødt til udelukkende at stole på sin egen intuition eller evne til at spamme en knap, indtil der sker noget.
Striking Distance Studios har lagt mange kræfter i at give spilleren forudsætningerne for at gøre hver runde unik. Du har et bredt arsenal af forskellige våbensæt, og spillet opfordrer dig til ikke bare at begrænse dig til nogle få favoritter, men belønner dig for at prøve nye ting. For en person, der har en tendens til at låse sig fast på bestemte våben og spillestile, var det forfriskende at blive motiveret til at prøve nye måder at gribe hver runde an på.
I modsætning til The Callisto Protocol, som grafisk leverer en mere realistisk stil, har Redacted valgt at gå en helt anden vej rent stilistisk. Jeg kan helt sikkert se nogle ligheder mellem de to, når det gælder miljøerne, men hvor den tidligere titel var afhængig af en mørk og dyster atmosfære, ser Redacted mere farverigt og tegneserieagtigt ud. Den følelse, som spillet vil formidle, er en utrolig kontrast til udviklerens tidligere titel, men samtidig har der aldrig været tale om at fortsætte det samme tema, selvom spillet foregik i den samme verden. Derudover er der valgt et vildt soundtrack, som også passer til temaet. For det meste kan jeg godt lide valget af retning, men nogle gange føler jeg, at jeg gerne ville have haft mere variation i farvevalg og miljøet som helhed. Men i sig selv er det ikke noget, der skiller sig ud i forhold til lignende titler i genren.
Jeg ville dog ønske, at der havde været et dybere plot at bygge videre på, eller i det mindste et klarere "hvorfor". Jeg tror, jeg er blevet forkælet af min tidligere oplevelse af Hades, hvor der fra start til slut var en klar tråd i, hvorfor man blev ved med at komme tilbage. Der var også en konsekvent følelse af progression, hvilket jeg personligt finder meget afgørende for denne type spil. Her ville jeg ønske, at udvikleren havde lagt flere kræfter i at gøre det lille ekstra for oplevelsen, for i sidste ende falder det desværre til jorden. Men igen - jeg baserer dette på mine egne præferencer.
For at opsummere min oplevelse kan man sige, at den har været både høj og lav. Den kedelige start satte barren lavt, og så gik det langsomt, men sikkert op for mig, at det faktisk stadig kunne være sjovt. Alt i alt har jeg haft det sjovt, men mens jeg har spillet, har jeg også bedt om det lille ekstra. Er det revolutionerende for genren? Desværre ikke. Redacted formår bestemt at underholde, men det når ikke helt op på samme niveau som Hades eller Dead Cells. Når det er sagt, er det ikke et dårligt spil, og jeg tror, at mange kan sætte pris på udviklerens nye retning. Men for mig personligt var der mere at komme efter.