Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Red Dead Revolver

Red Dead Revolver

Det ville være synd at sige, at markedet er oversvømmet af westernspil. Kigger man på høsten i denne genre ender man ud med et noget magert resultat.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det ville være synd at sige, at markedet er oversvømmet af westernspil. Kigger man på høsten i denne genre ender man ud med et noget magert resultat. Selv om tiden oser af testosteron og skydevåben, så er det bemærkelsesværdigt så få FPS der er at finde. Faktisk er Outlaws fra Lucas Arts det eneste, som er hævet lidt over middelmådighedens kviksand. Nu blander Rockstar sig i kampen med deres Red Dead Revolver. Titlen har efterhånden været noget tid undervejs, og blev faktisk oprindeligt udviklet af japanske Capcom. Projektet skiftede først hænder noget inde i udviklingen, og man kan sagtens spotte de to inspirationskilder. Rockstar med deres rå, mørke look og Capcom med deres tegneserielook samt lidt sære kameravinkler.

HQ

Med dette som oplæg træffer vi bekendtskab med den ultimative bad-ass, Red. I den klassiske dur er hans forældre blevet nakket da han var spæd, og det kan jo give traumer til selv den bedste. Nu fordriver han tiden som hårdnakket, ubarberet dusørjæger - mens han forsøger at opdrive satanerne og hævne sine forældre. Dette bliver så startskuddet for en livlig rejse gennem det vilde vesten, hvor vi undervejs gør stop ved blodtørstige indianere, grådige mexicanere og ondsindede skurke. Det meste af tiden styrer man Red under hans mange heftige dueller, men af og til tager man også en lille sidevej, hvor man overtager kontrollen med en anden figur. Her styrer man blandt andet Reds indianske blodbror Shadow Wolf samt den lidet elskværdige general Diego. Fælles for alle figurerne er at de er stærkt karikerede og spiller på alle genrens klicheer. Desværre er vores primære hovedperson et rimeligt gråt og kedeligt bekendtskab, som sagtens kunne have brugt noget mere personlighed.

Gameplayet er bygget op som en klassisk shooter fulgt fra tredjepersonsperspektiv. Banerne involverer som oftest at man bliver sluppet løs i et afgrænset område, som er voldsomt overbefolket af ildesindede. Disse områder varierer over små byer, mineområder og mere åbne stepper. Med en variation af skydere, geværer og dynamit tager man kampen op mod den mastodontiske overmagt. Til at assistere sig har man en variation af auto-targeting, som godt kan føles en smule for pædagogisk. Man har mulighed for at dukke sig bag dække, hvorfra man kan beskyde fjenderne. Desværre er der lidt problemer med beregningerne af kollisionerne, så af og til kan man ikke skyde forbi det objekt man gemmer sig bag. Derudover så lægger hele titlen op til run’n’gun ved at belønne hurtig gennemførsel af banerne. Dette assisteres af strafing, lock-on og halvdumme fjender.

Som endnu et anerkendende nik til Max Paynes Bullettime har Red Dead Revolver også sin egen fortolkning af denne. I dette tilfælde kaldet dead-eye. Her går skærmen i slowmotion, og man kan så placere en række skud på en valgt modstander. Når man så går ud af slowmotion igen affyres hele balladen og modstanderen fyldes med varmt bly. Alt efter hvilken person man styrer varieres temaet en anelse, men det er i bund og grund samme udfald. Af og til brydes forløbet også af scriptede hændelser, såsom showdowns og jagt af tog på hesteryg. Førstnævnte er Rockstars fortolkning af de populære én-mod-én opgør, hvor det gælder om at trække og skyde først. Systemet fungerer egentlig udemærket, med en kombination af trigger og analogt joystick. Desværre virker systemet lidt påduttet, og ude af sammenhæng med resten af begivenhederne. Alligevel er det meget rart med noget afveksling, og tempoet kører da også opefter, når man eksempelvis drøner af sted på ryggen af en bison.

Teknisk er Red Dead Revolver en lidt blandet fornøjelse. Der er en masse gode effekter, som fint giver illusionen af det genremæssige ophav. Det veksler over de gulnede billeder, flimrende optagelser og stereotype figurer. Når man ser bort fra selve præsentationen, så gemmer der sig en noget mere middelmådig motor nedenunder. Framehastigheden hakker en del, kollisionsberegningerne halter og tekstursyningerne er flossede. Alligevel er det samlede indtryk ganske positivt, og understøtter stemningen flot. Det samme gør sig gældende for lyden, hvor især det Sergio Leone-inspirerede soundtrack skiller sig ud. Dette suppleres med professionelt udført dialog og fine, men anonyme, effekter. Red Dead Revolver er god underholdning, der langt hen ad vejen fanger westernstemningen. Problemerne ligger i den tekniske kvalitet samt et forvirret gameplay.

Dette er en annonce:
Red Dead RevolverRed Dead RevolverRed Dead RevolverRed Dead Revolver
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Fængende underholdning fra tid til anden
-
Mangler lidt en rød tråd i designet.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Red Dead RevolverScore

Red Dead Revolver

ANMELDELSE. Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen

Det ville være synd at sige, at markedet er oversvømmet af westernspil. Kigger man på høsten i denne genre ender man ud med et noget magert resultat.

0
Red Dead Revolver genoplives

Red Dead Revolver genoplives

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Efter måneder i kisten, ser det nu ud til at Red Dead Revolver er blevet genoplivet af Rockstar. Firmaet har nemlig købt alle rettigheder til at arbejde videre med det ellers dødsdømte projekt.

0
Red Dead Revolver tilbage i sadlen?

Red Dead Revolver tilbage i sadlen?

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Forvirringen er ved at være total hos både spiljournalister og PR folk hos Capcom. Først skifter spillet hænder, så droppes det som en del af den annoncerede sparepakke som Capcom er nødt til at gennemføre og nu er det tilbage på releaselisterne. Øhhh?

0
Red Dead Revolver skudt ned

Red Dead Revolver skudt ned

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Vi skal ikke kunne sige om det er varmen, men nu melder Capcom altså ud, at de har valgt at droppe det western-inspirerede spil Red Dead Revolver, og dermed ryger endnu en udgivelse i svinget - denne gang for PS2 spillere.

0
Red Dead Revolver – de seneste screens

Red Dead Revolver – de seneste screens

NYHED. Skrevet af Jonte Leijonberg

Capcom er måske ikke de store fornyere, men Red Dead Revolver ser i det mindste ud til at foregå i et anderledes miljø end f.eks. Resident Evil eller Devil May Cry. Vi har de seneste screens indenfor.



Indlæser mere indhold