Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Razer GaN 130W Charger

Razer har udgivet en ny lader, og den har potentialet til at ændre meget.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jo, som udgangspunkt er jeg enig i, at det at anmelde en oplader måske er lige i overkanten. Det er trods alt et stykke grej vi normalt ikke tillægger så meget opmærksomhed, og indtil for nylig (tak, Apple) kom der faktisk en helt habil lader i æsken når man køber en smartphone eller en bærbar.

Men ikke bare er det ikke virkeligheden længere, der er samtidig ved at ske noget helt specifikt for opladere. Det er opdagelsen, og udbredelsen, af såkaldt "galium nitrat", et materiale som blev fremvist som værende fremtiden for opladere ved CES i 2020, og nu så småt er ved at blive introduceret ind i mainstreamen. Den kemiske, eller måske snarere tekniske, baggrund vil jeg lade klogere hoveder forklare, men pointen er sådan set bare at en Galium Nitrat-baseret oplader, eller "GaN", kræver færre aktive komponenter i et kredsløb, og der er desuden mulighed for langt højere spænding i det gængse design.

Razer GaN 130W Charger
Dette er en annonce:

A

Mindre, og mere effektiv? Det lyder godt, ikke sandt? Hvis der er noget vi vist alle kan blive enige om, så er det alle, som i alle skal bruge opladere. Alle skal rejse med dem, have dem med i tasker i lommer, og bruge dem hvorend de er. Så en forbedring af et af de mest gængse stykker forbrugerelektronik overhovedet bør være i alles interesse, ikke sandt?

Razer har designet en GaN-lader, og den er dog ikke for alle. Først og fremmest er den for dyr, faktisk vil Razer have hele €179,99, som synes ret så absurd, ligegyldig hvor imponerende den så er. Men hvad den samtidig gør er at vise vejen frem for opladere, og hvis det her er fremtiden, så er den så sandelig lys.

Selve udseendet er ret almindeligt. Matsort, Razer-logo på hver side, en lille status LED-lampe der indikerer om der sendes spænding afsted, et udskifteligt strømstik imellem amerikanske og europæiske standarder og så hele fire USB-porte. Vi snakker to USB-C porte, og to USB-A porte.

Dette er en annonce:

De to USB-C porte kan hver levere 100W, og de to A'ere kan levere 18W. Dermed kan du, i princippet, lade en bærbar, en smartphone, et smartwatch og et sæt in-ears til næsten fuld kapacitet, og det med en lader der er 62x32x76 millimeter.

Der er små indikationer om at teknologien endnu er en kende spæd. Eksempelvis vejer den 350 gram. Det er intet i forhold til en bamselader man får med til en Razer Blade, eller en Titan fra MSI, men det er stadig en del mere end de 65W-lader fra en Asus Zenbook, eksempelvis. Men stadig, uhyre imponerende er det, og de fleste bærbarer vil genkende den højere spænding, og tillade hurtigere ladning fra Razers GaN-lader.

Razer GaN 130W Charger

Dyr er den, ja, men uendeligt brugbar, og det der med at kunne tage én lader med, som så kan, samtidig, lade alt det man har med på farten, det er noget vi allesammen kan bruge. At den så er for dyr er en helt anden ting.

Det eneste andet egentlige problem er den måde Razer har designet selve strømstikket på. Som sagt kan selve forbindelsen skrues af, og erstattes med en amerikansk variant, og det gør at der ikke helt er samme strukturelle robusthed, som man ellers ville have fået. Samtidig med det sættes denne så direkte ind i stikkontakten, og samtlige af de 350 gram hiver så ned i selve laderen.
Ejer man en MacBook, så ved man præcis hvad der så sker, og det er at de to ledere over tid bøjes, fordi tyngdekraften gør sit arbejde. Det er ikke noget problem hvis man lader fra stikdåser, hvor GaN-laderen kan sættes "ned" i, men jeg bliver nødt til at antage at man oftest støder på kontakter der sidder i væggen, og lige så snart at det foregår sidelæns, så har du problemet.

Det til trods, så har Razer, ligesom mange andre tech-producenter, produceret en lader der er til gavn for alle, og Galium Nitrat byder på mange fremtidige muligheder for at skabe lettere, bedre og mindre og opladere. Det er en skam at den skal være så dyr, dog.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold