Razer Deathstalker V2 Pro

Jeg havde og brugte selv det oprindelige Deathstalker. Det opfyldte mit dengang enorme behov for sort og neongrøn belysning, og det var det mest cool tastatur der var på markedet, synes jeg. Jeg var endnu ikke gået fuldt over til mekaniske taster, så de mere chiclet-inspirerede taster havde jeg intet imod, og så var det også med håndledsstøtte og det hele, samt klar indikation af om Caps Lock var slået til eller ej.

Det er hvad Razer både dengang og nu kalder "Slim", "Ultra-slim" er det faktisk blevet til, og man har beholdt det skeleterede design jeg personligt elsker på keyboards hvor der ikke er en kasse rundt om tasterne, men hvor kontakterne er blotlagt, det giver et pænere og mere stilrent udseende, og det gør rengøringen så ufatteligt meget nemmere - for du rengør da dit tastatur jævnligt - ikke?

Jeg kan ikke helt huske prisen dengang, men noget i 1100 kroners klassen mener jeg at det lå på. Derfor fik jeg lidt af et chok - bevares, tiden er gået, det er blevet trådløst, inflationen er historisk høj og så videre, men min glæde for det nye Deathstalker V2 Pro tog et hårdt slag da jeg så prisen, over 2.200 kroner! Kære Razer, jeg ved at det er premium-produkter til premium-priser, men det er altså for meget for et tastatur. Jeg kan godt se på prissætningen at det her tastatur de facto er den nye topmodel, men Razer er prismæssigt ved at stikke meget voldsomt af fra konkurrenterne der ellers har gjort deres bedste for at indhente dem. Nå, men en ny flagskibsmodel skal vel bare være dyr, sådan er naturlovene.

Når det er sagt, så findes der også en ikke-Pro, altså ikke-trådløs udgave, og en TKL-udgave, begge er noget mere rimelige i pris, og skulle gerne være det samme, bortset fra, ja, det ene er TKL og det andet er trådløst. Nå, gå efter bolden, ikke efter manden.

Grunden til at man bør gå efter lavprofiltastaturer handler for mig både om ergonomi og hastighed. Lavprofil giver en mindre vinkel hænderne skal være i for at bruge tasterne, en mere naturlig vinkel for mig personligt, kombineret med at tasterne ofte kræver mindre trykpåvirkning end mekaniske taster, og ofte også med kortere vandring for at aktivere kontakten. Det kan man naturligvis fikse ved at bruge kontakter der kræver lavt tryk eller en høj håndledsstøtte, men det er bare ikke det samme. Herudover er lavprofiltastaturer ofte lavet således at tasterne sidder tættere på hinanden ligesom på et tastatur til en bærbar computer, det er dog noget jeg ikke er fan af, og Deathstalker V2 Pro har en mere klassisk spredning af tasterne, hvilket jeg klart foretrækker.

Tastaturet hælder ikke meget, der er cirka en halv centimeters forskel på fronten og bagenden, og nej, jeg slår det ikke ud på de medfølgende fødder, jeg har aldrig brugt sådan nogen, og jeg kan ikke lide den hældning det giver.

Der er en multimedietast og et massiv rullehjul i øverste højre hjørne, den er jeg glad ved, men jeg bruger den desværre ikke til noget fancy, kun volumenstyring, det gør den til gengæld godt, og kvaliteten af selve denne rullebar er høj, og det hele føles solidt, et område hvor mange store brands ofte snubler. Designet er subtilt, selv Razer-logoet er gemt godt væk, og uden RGB kunne man sagtens tro at det bare var et solidt kontortastatur.

Selve ramen er lavet i aluminium med blotlagte skruer, umiddelbart en fed detalje, men jeg frygter også at det langsigtet kan tiltrække snavs. Selve tasterne er lavet med en lidt anderledes coating end normalt, og det er dobbeltstøbte taster i ABS-plast med lasergraverede tegn og bogstaver. Det forventer man vel også i den her prisklasse. Der var umiddelbart ingen af tasterne der var lavet forkert eller uklart, det sker ellers jævnligt når vi får tastaturer til test, også i den her prisklasse desværre.

Ikke overraskende er det kontakter med lavprofil, det er Razers røde optiske kontakter med 2.8 millimeter vandring, og nu i en lavprofiludgave, og med aktivering allerede ved 1.2 millimeter, og for dem der savner det mekaniske, så er der også en lilla, klikkende udgave, dog med 1.5 millimeters aktiveringspunkt og en trykpåvirkning på 50 gram i stedet for de 45 gram for den røde. Altså helt klassisk lavprofildesign hvad taster og kontakter angår. Optiske taster er ret holdbare grundet at der er få mekaniske dele, og disse er rated til 70 millioner ansalg per tast. De er ikke overraskende virkelig gode til spil, og særligt multi-smadre-løs-på-flere-taster-samtidig-spil som eksempelvis The Riftbreaker kan være, hvis man spiller det som jeg gør, et sted for det udmærker sig. Samtidig opleves ingen forsinkelse i den trådløse overførsel, og tasterne er bare super responsive hele vejen igennem.

Når det er så måtte der gerne være en håndledsstøtte med, jeg har vænnet mig til det, og det løfter altså hånden op i en næsten ren 0 graders vinkel på tastaturet.

Den trådløse udgave her kan forbinde både med Razers HyperSpeeed, 2.4Ghz, der også Bluetooth 5, hvilket betyder at man kan skifte imellem tre forskellige tilknyttede enheder der alle er tilsluttet samtidig, og det er endda med fysiske knapper. Det synes jeg faktisk er ret genialt, og så kan man bruge det kablet med USB-C. Så mangler vi bare flere USB-C tilslutninger på bundkortene.

Et ekstrapoint skal der også være for donglen, den opbevares i et lille rum på bagsiden. Vi ser desværre stadig produkter uden integreret opbevaring af dongle, og det medfører meget ofte at disse bortkommer her på kontoret. Support for Razer Synapse siger sig selv, og det er stadig den bedst designede og mest intuitive software til mus, tastaturer og den slags på markedet.

Razer har selv oplyst en batterilevetid på 40 timer, men bare det at skrue en smule ned for lysstyrken hjælper gevaldigt på det, og er man typen der skruer helt op, aldrig slukke for det, så er der stadig til over et døgn. Skruer man helt ned for RGB festen kan det snildt holde en måned. Jeg ligger på 40% og har fået to ugers batterilevetid ud af det i snit med mindst 3-4 timer i hverdagen, og væsentligt mere i weekenderne, omkring 60 timers brug vil jeg skyde på, det er faktisk meget godt, og opladning er rimelig hurtig via USB-C. Bluetooth giver lidt bedre batterilevetid, men det er minimalt, og HyperSpeed er nu en gang den bedste måde at gøre det på. Der er små LED'er ved piletasterne man kan aktivere for at se batteriniveauet, hver LED viser 20%. Det er fint at man ikke skal bruge software til det, så point for det.

Jeg er helt vild med at jeg både kan få lavprofildesign, optiske kontakter, god ergonomi og fornuftig batterilevetid kombineret med et virkeligt godt gamertastatur, men jeg synes prisen er for voldsom, særligt når der hverken er håndledsstøtte eller fancy OLED paneler der kan retfærdiggøre den høje pris. Men ydelsen er helt klart til et 10-tal, det her er fuldt på højde med et Huntsman Elite i den præstationsmæssige side, kombineret med bedre ergonomi.