Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Razer Blade 14

Lille, kompakt og superlækker lavet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Razer Blade 14

HQ

Lille, kompakt og super lækker lavet

Razer 14 er tilbage. 14" 165Hz 1440p og med AMD denne gang: en Ryzen 9 5900HX med otte kerner og 4.6GHz clockfrekvens og et 8GB RTX3080. Formfaktoren er dog stadig ekstremt kompakt med en højde under 1,7 cm.

Grafikortet er i denne udgave 3. generations MaxQ udgaven af RTX3080, det er mindre begrænsende end den gamle MaxQ udgave, og ødelægger heldigvis ikke oplevelsen af DLSS 2.0 og Ray Tracing, aka Cyberpunk 2077. Beklager Nvidia, men det er primært det spil, jeg har hvor det er med.

Prisen er faktisk mindre, end hvad jeg havde frygtet. Razer er et premiumprodukt, og priserne plejer at matche, men jeg synes faktisk ikke at 1440p 165HZ, 5900HX + 8GB RTX3080+ 1TB NVME +16GB DDR4-3200hz til 19.595 er dyrt. Jeg havde regnet med en pris mellem 23- og 24.000. Jeg forstår godt at der ikke er plads til at kunden selv kan udskifte eller opgradere RAM og harddisk, men det havde været rart.

Dette er en annonce:

Den er lavet i CNC-fræset aluminium i anodiseret sort, og det kan mærkes. Den er på alle måder superlækker lavet hele vejen igennem, og fortjener sit premiummærkat. Computerens touchpad er den kendte glastype fra andre modeller, og den er fantastisk dejlig at bruge og har den helt rigtige modstand, eller rettere, mangel på friktion.

Kølingen i sådan en lille computer er ret kritisk, og Razer har koblet denne delvist til selve kabinettet, og bruger fordampningskammer, som i så mange andre konstruktioner med meget lidt plads. Der er to store luftindtag på undersiden med hver sin blæser med 88 finner på, og så bliver den varme luft spyttet ud bagtil. Tak. Bare tak for ikke at blæse brandvarm luft ud på min musehånd.

Razer Blade 14

Kølingen er enten adaptiv eller sat af brugeren. Det virker, men det larmer sjovt nok. 37dB målte jeg til under stresstest, dog væsentligt mindre ved normalt brug. Varmen i så lille en computer er altid høj, og bruger man den adaptive køling, siger GPU'en 37/70 i min/max, og CPU'en 48/94. Derfor må jeg kraftigt anbefale, at man ved hård eller længerevarende gaming kører køleren på maks. Godt nok larmer det, men der bliver godt nok også skubbet en seriøs mængde luft igennem, og da udluftningen skyder væk fra brugeren, så føles det knapt så højt. Men bedst af alt, varmen siger nu 34/62 for GPU, og 43/85 for CPU. Det er ret imponerende i så lille en maskine, og støjen er en god blanding af spolestøj og relativt højfrekvent blæserturbulens, der dog formår ikke at skrige, dvs. at selv billigere head sets med fornuftig passiv støjisolering vil tage næsten al støjen. Jeg er meget villig til at bytte støj, der nemt kan fjernes i et almindeligt brugsscenarie for så god køling. Det må konkurrenterne gerne kopiere. Hvis Razer kan få så kraftige komponenter ned i temperaturer, så kan andre det også i væsentligt større kabinetter.

Dette er en annonce:

Skærmen er 1440p - endelig, tak, når selv Razer kan gøre det i en 14", så gider jeg ikke se flere 15- og 17" der kun kan levere 1080p. Den er 165Hz, har gode klare farver, og bliver beskrevet som "IPS grade". Det er den ikke; det er ikke IPS, og det skal man altså ikke skamme sig over, jeg vil hellere have en hurtig skærm med minimalt ringere farver. Hvad det så er, oplyser Razer heller ikke, og det synes jeg faktisk, ikke er ok - det bør stå klart og tydeligt. Til gengæld loves der 100% DCI-P3 dækning, og det synes rent subjektivt også at holde stik, måske godt hjulpet på vej af individuel kalibrering fra fabrikken. Der er godt gang i lysstyrken også, selvom det heller ikke fremgår klart, præcist hvad den er. Den sorte er faktisk rimelig sort, og jeg synes ikke at have observeret pixelfejl eller overmætning af farverne, ej heller snasket, sort der reelt er grå. I det hele taget er moderne paneler efterhånden blevet ret gode, og så må kunderne også acceptere, at hvis man vil have noget bedre, så er man tvunget til ekstern skærm eller en creator-computer med 60Hz panel.

Der er naturligvis fuld individuel RGB, Wifi 6 og Bluetooth 5.2. Herudover byder man på jackkabel, 2x USB-A, og 2x USB-C. Sidstnævnte er virkeligt rart. Der er HDMI 2.1, og displayport foregår via USB-C porten.

Der er også et 720p webcam, stereo-højttalere og en TPM-model indbygget.

Laderen er rigtig fin og ligner en forvokset USB-C tilslutning med et meget kraftigt kabel. Den er voldsom; det er en 230 watts til det indbyggede 61.6Whr batteri, som jeg antager ikke er større grundet den kompakte form. Ellers er computeren faktisk i stand til at oplade via den ene USB-C port. Eneste anke er, at selve den plastikkasse, hvor det hele sidder i, er temmelig stor, og den virker ikke til at have haft samme elegance i sin designproces som resten af computeren. Til gengæld kan den åbenlyst holde til en del, og kan levere rigtigt meget strøm. Batteriet holder, når man trækker strømmen direkte og lader skærmen stå på maksimal lysstyrke, til 4 timer. Det er 2,5 gange bedre end stort set alle andre bærbare, vi har testet, og ret godt gået, da computeren stod til maksimal performance og højeste lysstyrke i skærmen. Kan man få den til at vare længere, hvis man skruer ned for alt, slår batterilevetidsforlængelse til og så videre? Ja, det kan man, men jeg synes, det er vigtigere at pointere, at computeren i et reelt brugsscenarie uden opladning faktisk holder så lang tid, som den gør, og så kan man jo i værste tilfælde oplade via USB-C porten fra en stor powerbank. Man kan også skrue ned for alt, men det er jo ikke sjovt.

Razer Blade 14

Keyboardet er lækkert at bruge, og fornemmelsen af tasterne falder godt overens med resten af computerens kabinet. Det er noget mere kompakt, end man er vant til, men efter en times tid, tænker man ikke over, at der kun 1.1mm aktiveringsdistance på tasterne. Efter lidt tilvænning er det faktisk rigtig fint til både gaming og tekst.

Højttalerne er brugbare, men Razers marketingafdeling skal måske lige overveje deres brug af "immersive" og "lifelike". For det kan man ikke få i så kompakt en computer, men placeringen er lyde er præcis nok til at det er brugbart, og det kan da også spille nogenlunde højt - medmindre man skruer kølingen på maks, men der bør man bruge headset uanset hvad.

Ikke forunderligt er alt, selv Synapsesoftwaren, strømlinet, hurtigt og ligetil. Der er ikke 900 stykker bloatware, bare Razer Synapse og intet andet, og med en af de kraftigste konfigurationer man kan få på markedet, så alt fungerer ligesom skærmen, fuldstændigt flydende. Den er en fornøjelse at bruge. Og så svært som det er at få dele til en stationær for tiden, så vil det være en mulig, men dyr løsning, for dem der bare ikke kan vente.

Og nu til det sjove, benchmarks

3D Benchmark
Spy Time Extreme: 4934
Spy Time: 9467
Port Royal: 6492
Fire Strike Ultra: 6410
Fire Strike Extreme: 11658
Fire Strike: 21111

Alle spil er i maksimalt mulige indstilling, uden at det er custom indstillinger.

Dirt 5:
65.0 FPS I 1440p

Horizon Zero Dawn
1080p: 83 FPS
1440p: 77 FPS

Total War: Warhammer 2
1080p: 81,0 FPS
1440p: 62,8 FPS

Total War Troy
1080: 63,4 FPS
1440 : 49,2 FPS

Cyberpunk 2077 - Raytracing Ultra
1440: 46 FPS
1080: 61 FPS

Red Dead Redemption 2
1080p: 69,75 FPS
1440p: 55,8 FPS

The Division 2
1440p: 56 FPS
1080p: 77 FPS

Assassins Creed Valhalla
1440p: 52 FPS
1080: 65 FPS

Far Cry 5
1080p: 92 FPS
1440p: 81 FPS

Jeg vil gerne understrege, at det her virkeligt er en gennemført computer på alle måder, og en computer, hvor prisen for en gangs skyld ikke har trukket ned. Den er lækkert lavet, den kan trække stort set alt, batteriet holder længe, det er en af de få, hvor kølingen ikke er ekstremt utilstrækkelig. Den er også lækker at bruge i det daglige, skærmen er virkeligt god, og byggekvaliteten er jeg helt vild med. Men skal vi op og ramme 10-tallet, så skulle den adaptive kølingen have været 5-10% bedre, støjen lavere, batteriet lidt større og laderen væsentligt mindre. Hvis du som læser synes, at jeg er urimelig i at kræve det, jamen så er den et 10-tal for dig. For mig er den et kæmpe 9-tal, men det er godt nok ikke meget, sådan lavpraktisk, at der skal ændres til næste gang for at få topkarakter.

Razer Blade 14
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
Blade 14

Blade 14

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Lille og transportabel, men stadig pokkers kraftig.



Indlæser mere indhold