Razer BlackWidow
Mekaniske kontakter og knap så meget fokus på overflødigt lir er nøgleordene for Razers keyboard-flagskib.
Markedet for de såkaldte gaming-keyboards er stort, selvom ingen tilsyneladende helt har kunne definere hvad der udgør et godt et af slagsen. Mange har satset alle kræfterne på forskelligt farvede lys under tasterne, ekstra-knapper og kantede design-løsninger, mens de helt har glemt at satse på kvalitetskomponenter og god ergonomi.
Andre er gået i den modsatte retning og har satset alle kræfterne på uopslidelige dele og et minimalt design. Razer, som vi før har været lidt efter for at satse mere på design end indhold, har med deres BlackWidow placeret sig et sted mellem de to tilgange, og det har resulteret i lidt af en overraskelse fra firmaet.
BlackWidow er et mekanisk keyboard, og hvis du ikke tidligere har siddet med sådan et, venter der dig lidt af en overraskelse. Hvor de fleste keyboards i dag er udstyret med lave og næsten lydløse taster, er det her små mekaniske kontakter der befinder sig under hver knap på keyboardet.
Den mekaniske løsning har flere forskellige betydninger, når keyboardet tages i brug, men vigtigst for det spilleglade publikum er at mekaniske taster er uhyre præcise og responsive. Razer har valgt at gøre brug af de såkaldte Cherry MX Blue, og det betyder at der nærmest ikke skal lægges nogen vægt på tasterne inden de aktiveres, samtidigt med at man meget sjældent er i tvivl om hvorvidt man har aktiveret knapperne eller ej.
En sideeffekt af de mekaniske taster er dog også at tastaturet larmer når det bruges, og mekaniske klik vil med det samme begynde at overtage lydbilledet, medmindre du har skruet godt op for spilvolumen eller bruger headset og lykkeligt kan ignorere dette. Den slags er naturligvis en smagssag, men for mit vedkommende blev det svært at abstrahere fra klik-lyden efter et par timer, hvorefter jeg (og resten af kontoret) virkelig begyndte at savne, at der var blevet gjort mere ud af at mindske tasternes støj.
I forhold til designet har Razer gået langt mere begrænset til værks end vi normalt kender fra dem, og det klæder faktisk keyboardet. De karakteristiske kantede former er her stadig, men kileformen og den minimale håndledsstøtte er blevet afrundet en smule, hvilket ser lækkert ud. Faktisk vil de, der kan huske på et eller andet tidspunkt at have haft en Amiga 500 stående derhjemme, kunne genkende en lille smule af den hæderkronede computers former i tastaturet.
For neden på den højre side af BlackWidow finder man en mini-jack ind- og udgang, samt en enkelt USB-port, mens man på venstre side, ved siden af de normale taster, har gjort plads til en række af fem macro-knapper, der kan programmeres til at fungere som du måtte ønske. Det er lækkert at se at Razer ikke begrænser brugen af macro-knapperne til ingame-funktioner, for de kan nemlig også sættes op til at fungere som genveje til dine favorit spil og programmer.
Macro-knapperne programmeres ganske nemt ved hjælp af en dedikeret macro-knap på keyboardet, og det hele kan gøres på sekunder. Man kan dog også i stedet vælge at bruge Razer-softwaren Synapse, og selvom den er en smule ustabil, indeholder den et par smarte funktioner. Eksempelvis kan man selv bytte rundt på hver enkelt knaps funktion, ligesom man kan skræddersy hvordan det hele skal fungere når man gør brug af den dedikerede Gamer-mode.
Med Gamer-mode aktiveret sørger tastaturet selv for at frakoble Windows-knappen, samt Alt+Tab og Alt+F4-tastekombinationerne. Med tanke på hvor mange der bruger et program som Spotify ved siden af deres spil, eller måske blot sidder og tjekker nyheder mens spillet indlæses, er det dog svært at se snedigheden bag denne funktion.
I brug er Razer BlackWidow godt hvis du holder dig til spil. Præcisionen er høj, trykfølsomheden god og man er sjældent i tvivl om hvem der har skylden når noget går galt. Problemerne viser sig faktisk først, hvis du har tænkt dig også at bruge tastaturet til andre ting.
På trods af at have valgt Cherry MX Blue-kontakter, der normalt primært bruges til tastaturer beregnet til tekstbehandling, er BlackWidow ikke behageligt at bruge i længere tid til mere almene ting som paradoksalt nok tekstbehandling.
Håndstøtten er så lille at håndfladen næsten ikke rører den, hvilket ikke havde gjort noget hvis tastaturets højde havde været en smule lavere. Derfor ender man med at sidde i en lettere unaturlig stilling med hænderne, når tastaturet bruges, og det giver irritation efter kort tids brug.
Til prisen på omkring de 1000kr, er det svært at komme uden om at der findes bedre alternativer på markedet, både hvad gælder almindelige og mekaniske keyboards. Både Das Keyboard og Xtrfys XG1-R LED er gode bud på mekaniske keyboards, der i modsætning til BlackWidow formår at være gode til både til gaming og mere almen brug.
Hvis man kan klare sig med et mekanisk tastatur som udelukkende gør sig godt i spil, er Razer BlackWidow, på trods af nogle få fejl og mangler, et udmærket sted at starte. Til prisen vil vi dog stadig anbefale alle at kigge efter nogle af de konkurrerende produkter, som måske ikke har den samme navne-værdi, men til gengæld står klar med mere balancerede tastaturer.




